Håndværkere, portører, brolæggere og andre mænd med hårdt fysisk arbejde ryger tidligere under kniven end deres kolleger bag skrivebordet.
Det viser en ny undersøgelse gennemført af forskere i arbejdsmedicin på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Herning.
Magasinet Arbejdsmiljø skriver, at forskerne har gennemgået data for over en million mænd og 900.000 kvinder, der har været ansat på fuld tid i mindst ti år.
Forskerne fandt ud af, at især mænd med hårdt fysisk arbejde hurtigere får brug for en operation, end mænd, der har været forskånet for kropslige belastninger.
- Mænd med hårdt fysisk arbejde har simpelthen en større risiko allerede efter 8-10 år i en branche. Så de får deres kunstige hofte godt tre år tidligere, end hvis de ikke havde været udsat for den større belastning, siger Tine Steen Rubak, læge og ph.d. på Aarhus Universitetshospital til Magasinet Arbejdsmiljø.
Når forskerne ikke har konstateret de samme resultater for kvinder, så er forklaringen den, at en kvinde i eksempelvis jord- og betonsektoren ofte sidder bag et skrivebord.
Det betyder, at risikoen ved hårdt fysisk arbejde kan være undervurderet, fordi der normalt ikke skelnes ved jobfunktioner.
Derfor bliver de 2.500 hofteopererede sammen med en kontrolgruppe på 5.000 nu undersøgt for at finde svar på, hvad det er, der giver nedslidningen.
- Det er vigtigt af den simple grund, at hvis man får en kunstig hofte, før man er 60, så er der stor risiko for, at den skal skiftes en eller måske to gange senere i livet, siger Tine Steen Rubak.
En kunstig hofte, der er indopereret, mens man er under 50 år vil typisk kun holde i 15 år, inden man igen skal opereres.
Derfor er der god grund til at tage forebyggende skridt, påpeger Tine Steen Rubak.
- Det er jo ikke altid, det går godt. Hvis man vågner op og har kroniske smerter, så bliver det svært at passe et hårdt fysisk arbejde. Og vi ved, at mange i de udsatte brancher ikke har en uddannelse, hvor de lige kan skifte over og finde på noget andet at lave, siger Tine Steen Rubak.