Klokken cirka 15.30 tirsdag blev der affyret skud i Enghaveparken på Vesterbro i København.
- Vi har fået at vide at der er affyret skud, mere ved vi ikke, siger vagthavende på Station City.
Betjente er på stedet og undersøger, hvad der er sket.
Ifølge B.T.s oplysninger var det en udenlandsk mand med en sølvfarvet pistol, der affyrede en 2-3 skud. Der er fundet et patronhylster på stedet. Politiet har ingen indberetninger om, at nogen skulle være kommet til skade.
Politiet efterlyser to biler: en Mercedes Vito og en Toyota.
Avisen.dk følger sagen...