Måske er det slet ikke så slemt at snuble over en komet i verdensrummet og falde hovedkuls direkte ned i et sort hul.

I stedet for at blive mast og fastholdt i et evigt fængsel kan det være, at man suser direkte igennem og kommer ud på den anden side.

Ormehuller

Måske findes sorte huller nemlig slet ikke, men er i stedet et helt andet fænomen fra Einsteins relativitetsteori, nemlig ormehuller. Desværre er der ikke nogen, der har set hverken sorte huller eller ormehuller med det blotte øje. Der er kun teoretiske og i nogen grad observerbare indicier.

Alligevel bygger de to forskere Thibault Damour og Sergey Solodukhins teori netop på hullernes karakteristika. De ligner simpelthen hinanden til forveksling.

Og faktisk kan vi meget vel få spørgsmålet besvaret inden længe. For i løbet af det kommende år lykkes det muligvis videnskabsmænd at skabe et kunstigt sort hul, som kan vise sig at være en portal til helt andre universer.

Undslip evigt mørke

Begge huller stammer direkte fra Einsteins relativitetsteori. Ingen har set hullerne. Men ifølge teorien er de der.

Sorte huller er en enorm mængde tyngde samlet på et meget lille sted. Hullet er så tungt, at intet – ikke engang lys – kan undslippe. Derfor henligger det i evigt mørke. Hvad der foregår inde i sorte huller, er der ingen, der aner.

Men vores to forskere tror, at der også er et hul på den anden side, og at hullerne derfor slet ikke er sorte, men i stedet ormehuller.

Helt andre universer

Ormehuller er fundamentalt anderledes. Hvis man ser universet som et foldet klæde, så er ormehuller genveje mellem det nederste og øverste lag af klædet. I stedet for at følge klædet hele vejen rundt suser man bare ind i ormehullet og kommer lidt efter ud på den anden side. Man har aldrig observeret et ormehul, hverken direkte eller indirekte, men videnskaben ved, at hullernes eksistens er mulig.