Skrumpen fra det ydre rum ryger cigar, er egoistisk og taler om at male verden over med farver og striber. Desværre er den Skrumpen for doven til at gøre det selv, og derfor prøver den at få drengen Gustav til at male verden for sig.
Skrumpen er ingen stor pædagog, og måske er det derfor, den er et kært barndomsminde for de, der voksede op i 1980erne. Nu udkommer Skrumpen igen, og derfor er det på sin plads at ringe tegneren Gunnar Wille op. Desværre er hans mobiltelefon ved at løbe tør for strøm.
- Enten skal du begynde at tale meget hurtigt, eller også skal du ringe mig op på et andet nummer, siger Gunnar Wille med en dyb stemme.
Det sidste lyder mest holdbart, så samtalen fortsætter på telefonlinien ind i animationslinien på den Danske Filmskole, hvor Gunnar Wille er leder.
- Da bøgerne udkom, var de i sort-hvid; det var for dyrt at trykke i farver, når det var børnebøger. Det sjove er, at flere gamle fans husker det, som om de var i farver. Så har historien været effektiv, siger Gunnar Wille.
I efteråret satte han sig til at farvelægge bøgerne og nu udkommer de to første i rækken, Skrumpen fra det Ydre Rum og Rejsen til Snuq.
- Jeg tænkte, det er sgu da nogle meget gode tegninger. Jeg holder voldsomt meget af Skrumpen, det er en af de historier, jeg holder allermest af. Den handler også lidt om mig selv. Gustavs oplevelse er som taget ud min egen barndom, siger Gunnar Wille.
Han var selv med til at give børnelitteraturen farver på et tidspunkt, hvor børnebøger var socialrealistiske og hed Peters far sidder i fængsel eller Helle har to mødre.
- 70erne var en forfærdelig periode. Alt hvad der blev lavet havde en voldsom, socialistisk slagside. Det var socialistisk propaganda og meget opdragende. Skrumpen var en slags oprør imod den form for underholdning til børn. Det fantastiske er uregerligt, det kan man ikke styre, og den der Skump er jo out of control. Det kender børn godt, sådan er verden jo.
- Skrumpen er antipædagogisk. Man skal ikke lære noget af at læse Skrumpen, man skal bare gå ind i den og opleve en fantastisk historie, siger Gunnar Wille.
Skrumpens blå bog:
Skrumpen landede på Jorden i 1952. Den blev ved et uheld slynget væk fra sin planet Snuq. Den bryder sig ikke om Jorden, som den synes er grå og grim. Den vil have, at verden skal være Farvet & Stribet.
Skrumpen bor på loftet i drengen Gustavs hjem i en hullet lænestol. Der sidder den og ryger på sine sure cigarer ( - Jeg ved, at det ikke er så godt med de der cigarer, men hvad skal jeg gøre, da historien blev skrevet i begyndelsen af 80’erne måtte umulige rumvæsener godt ryge, skriver Gunnar Wille på sin hjemmeside).