En gruppe japanske gymnasiepiger fik ved en fejl tildelt håndsprit i stedet for vand under et 5.000 meters kapgangsløb i den japanske by Yamanashi.
Ifølge Ritzau resulterede forbytningen i, at en af eleverne fik det så dårligt, at hun faldt om, kastede op og måtte udgå fra konkurrencen.
Yderligere to drak af håndspritten, men spyttede den ud og forsatte løbet.
Håndspritten var blevet hældt op i kopper og sat klar i såkaldte væskestationer.
Pigernes gymnasium, der stod for at afholde kapgangsløbet, oplyser, at håndspritten var opbevaret i plastikflasker uden etiketter i samme kasser som vandflasker.
Skolens leder, Kotaro Nagasaki, har undskyldt på vegne af skolens administration.
Hændelsen har desuden fået de japanske myndigheder til at indlede en efterforskning af sagen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.