"Du kan sige dig selv, at når man skal hente syv lærere indenfor rimelig tid, kan det ikke nytte noget at tro, at man kan gøre det i frikvartererne."

Vordingborg Kommunes skoledirektør, Klaus Michael Jensen, er manden, der sammen med skolelederne, og med accept fra Danmarks Lærerforening, valgte at hente lærerne direkte i klassen, da de skulle fyres. Mens eleverne så på.

Det har provokeret en del af de fyrede lærere, som føler sig ydmygede. Men tiden spillede en vigtig rolle for kommunen.

Fyret i lyntempo

Fyringen af Vordingborg-lærerne er nemlig gået meget, meget stærkt. Der gik kun lidt over en uge, fra Danmarks Lærerforening fik besked om fyringerne og til kniven faldt. Til det sidste var der usikkerhed om antallet - var det 33, 34 eller 35 lærere, der skulle fyres?

Det endte med 33 lærere og en børnehaveleder og på et møde mellem forvaltning og skoleledelser blev det besluttet, at fyringerne skulle ske næste dag mellem klokken ti og halvtolv. Før spisefrikvarteret.

Den model godkendte Danmarks Lærerforening, DLF:

En proces børn skal igennem

"Det var svært, men for os var det vigtigt, at medlemmerne fik det at vide, mens der var kolleger omkring dem, der kunne bakke op. Selvfølgelig bliver børnene påvirkede af det, men de ser jo også deres far og mor blive fyret. Det er en proces, børn skal igennem," siger Jonna Rolvung, som er lokal formand for DLF.

Hun havde meget kort tid til at reagere på de mange fyringer og kunne dybest set ikke stille noget op. Hun foreslog, at man skulle prøve at afbøde virkningerne - men det var der der ingen grobund for.

Hullet i kommunekassen

"Fyringerne er begrundet i manglende økonomi, så er det jo svært at lave afværgeforanstaltninger," siger Klaus Michael Jensen.

Det er nemlig hullet i kommunekassen, der udløser fyringerne her og nu. Der tales også om faldende elevtal og kommunens egne fremskrivninger viser, at f.eks. Abildhøjskolen vil have tyve procent færre elever i 2022.

Men det alene begrunder ikke fyringer over hals og hoved i 2010 - det gør til gengæld et hul i kommunekassen. En besparelse på en procent fra sidste år, der slår igennem nu og nye besparelser i 2010, der også slår igennem på skole-området.

Flere elever i klasserne

"Kan man lave den samme skole med 33 færre lærere?"

"Hvis jeg sagde ja til det, ville jeg antyde, at man ikke lavede nok før. Og det er ikke tilfældet. Og det er heller ikke uduelige lærere, vi har afskediget. Der kommer til at ske omstruktureringer, man kan være pæn og kalde det effektiviseringer," siger Klaus Michael Jensen.

Og erkender, at fyringerne kommer til at give en dårligere skole med flere elever i klasserne, med mindre tid til skole-hjem samarbejde og nogle af de øvrige 'bløde' ting. Der skal tilbringes mere tid bag katederet og det kommer til at koste andre steder.

Aldrig oplevet noget lignende

Klaus Michael Jensen har lang erfaring i det danske skolevæsen - alene i Vordingborg Kommune har han været siden midt 90'erne og han har aldrig før været med til sådan en sparerunde.

"Jeg tror ikke, at nogen kommuner har oplevet en sådan reduktion af lærerstaben, som vi oplever lige nu," siger han.

Tidligere kunne kommunerne klare besparelserne ved at flytte lærere fra en af kommunens skoler til en anden.

Jensens karrusel løber løbsk

I Vordingborg Kommune hedder det populært "Jensens karrusel" - opkaldt efter skoledirektøren.

"Så fandt de skoler, der havde for mange lærere, dem med de kvalifikationer, andre skoler havde brug for, og så satte de dem på "karrusellen"," siger Klaus Michael Jensen.

Den model gik i de 'federe' tider. Men det er ikke fede tider længere - nu kører "Jensens karrusel" så stærkt, at nogen ryger af i farten.

33 lærere og en børnehaveleder for at være helt nøjagtig.

Læs: Fyrede lærere: Som at være med i Robinson.

Læs: Eleverne har kugleramme - men mangler bøger