Gordon Moore, som var en foregangsmand inden for udviklingen af mikroprocessorer og medstifter af selskabet Intel, er fredag død. Han blev 94 år.
Det oplyser Intel.
Moore anses for at have været meget betydningsfuld i de seneste mange årtiers teknologiske udvikling ved at hjælpe med udviklingen af fortsat kraftigere mikrochips til stadig mindre computere.
Han var uddannet ingeniør og var i 1968 med til at stifte Intel. Han var i en periode direktør for selskabet og senere bestyrelsesformand.
Ifølge Intel, som har hovedsæde i Californien, døde Moore omgivet af sin familie i sit hjem i Hawaii.
I selskabets tidlige dage var Intel kendt for fortsat innovation.
Intel voksede støt og blev en af de største og vigtigste virksomheder inden for teknologibranchen.
I en artikel fra 1965 formulerede Moore for første gang en teori, som senere blev kendt som Moores lov.
Ifølge teorien, som bygger på observationer, fordobles kapaciteten af integrerede kredse, der kaldes chips, hvert år. Den forudsigelse ændrede han senere til hvert andet år.
Teorien holdt i årtier og blev ofte kædet sammen med den moderne verdens lynhurtige teknologiske fremskridt.
- Jeg forsøgte blot at få det budskab igennem, at ved at lægge flere og flere ting på en chip så ville alle former for elektronik blive billigere, sagde han i 2008 i et interview.
Moore stoppede med at have en officiel rolle hos Intel i 2006.
I løbet af sit liv donerede han for over 35 milliarder danske kroner til velgørende formål via en fond, som han stiftede sammen med sin hustru igennem 72 år, Betty.
Hos Intel hylder lederne Moores bedrifter:
- Han var helt afgørende i at afsløre transistorernes kraft, og han inspirerede teknologifolk og entreprenører igennem årtier, siger Intel-direktør Pat Gelsinger.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP