Nu kan verdens Sex & The City-fans ånde lettet op og istedet juble højt. For filmen om de fire kvinder fra New York, der tog verdenen med storm, bliver til noget.
Det bekræftede hovedpersonen Sarah Jessica Parker forleden i det amerikanske TV-show "Entertainment Tonight".
Der har været skrevet og sagt meget om måske-filmen - blandt andet at det var uenighed mellem seriens fire ldende kvindelige roller, der har forsinket filmen.
- Det er et meget kompliceret puslespil at få til at gå op. Ikke på grund af de årsager, der har været spekuleret i, for så vidt jeg ved, har alle skuespillerne haft lyst til at være med i denne film, siger Sarah Jessica Parker.
Hvad filmen kommer til at handle om er endnu uvist. Serien stoppede jo med, at Carrie fik sin Mr. Big. Men om filmen ender med et bryllup eller endnu et brud mellem de to, står foreløbig hen i det uvisse.