Myndighederne advarer mod globale online-netværk, hvor børn og unge kan blive manipuleret og presset til selvskade, vold og andre grænseoverskridende handlinger.
I serien Skyggesider undersøger Avisen.dk miljøerne og grupperne i The Com.
Dette er artikel 8. Du finder resten af serien og hjælpemuligheder i linket herunder.
Som forældre er det afgørende, hvordan du møder dit barn, hvis det fortæller, at nogen på nettet har truet, presset eller manipuleret det, eller hvis du opdager, at barnet har været en del af et voldeligt eller ekstremt onlinefællesskab. Din vigtigste opgave er at sikre, at barnet forstår, at det ikke står alene. Du er der. Du hjælper. Du skælder ikke ud. Du er den trygge voksne støtte.
- Når du forsøger at tale med dit barn, måske fordi du ser en ændring i barnets adfærd, så kan du opleve, at barnet svarer meget undvigende i starten. De kan reagere med fx vrede eller afvisning. Det vil ofte være, fordi de er bekymrede for, at det, som de fortæller dig, kan udløse bekymringer, frustration eller sanktioner - fra dig, samfundet eller andre personer online. Hvis du står med et barn eller en ung, der selv har begået noget online, så hjælper vi ikke barnet ved at fordømme det. Vi er de voksne. Det er os, der skal hjælpe barnet med at tage ansvar og vise, vi er klar til at løse problemet sammen med barnet, siger Mia Lind Winther, fra Red Barnet. Hun er psykolog og leder af SletDet Rådgivningen samme sted.
Hun peger på, at det er vigtigt at møde barnet der, hvor det er - og derefter række ud efter professionel hjælp. Det oplagte sted at starte er hos netop Red Barnets SletDet Rådgivning.
Her har man ifølge Mia Lind Winther også erfaringer med at hjælpe børn og unge, som er stødt på miljøer som 764. Det seneste år har rådgivningen haft en håndfuld sager med forbindelse til NVE-lignende miljøer. Sagerne har været meget alvorlige, og i Red Barnet frygter man, at der kan være et stort mørketal.
Når det handler om at spotte faresignalerne ved dit barn eller teenager, handler det ikke om at overvåge enhver ny ven eller reagere på almindelig teenageadfærd. Det handler om at opdage, når noget ændrer karakter, og når relationen på skærmen begynder at handle om frygt, kontrol, vold eller tvang.
Red Barnet, kriminalpsykolog Charlotte Kappel og myndigheder er blandt de kilder, der peger på, at forældre især bør reagere på ændringer i barnets adfærd og på tegn på pres, frygt eller kontrol.
Det gælder blandt andet:
Nye hemmelige relationer: Barnet får tætte onlinekontakter, som det pludselig er meget optaget af at skjule.
Ændret adfærd: Barnet virker indelukket, nedtrykt, stopper fx med at gøre de ting, der tidligere gjorde det glad. Det taler måske om at livet er uden mening eller fortæller om tanker om døden.
Fysiske tegn: Barnet får sår eller ar med symboler, bogstaver og tal på kroppen. Eller barnet kan give udtryk for også have ondt i maven, mistrives, være deprimeret og evt. trække sig fra familie og venner.
Et pludseligt specialiseret gruppesprog: Nye ord, symboler og referencer kan være værd at spørge ind til, især hvis de optræder sammen med markante ændringer i adfærd.
Et stærkt ændret forhold til vold: Ekstremt voldeligt materiale eller vold kan begynde at blive behandlet mere ligegyldigt, positivt eller som noget normalt.
En kombination af flere ændringer: Et enkelt tegn betyder ikke, at et barn er involveret i voldsforherligende fællesskaber. Det er især kombinationen og udviklingen over tid, der bør få voksne til at være opmærksomme, række ud og vise større interesse for barnets oplevelser og trivsel.
- Alle kan række ud til os. En forælder eller ung kan også dele bekymringer med os, før der sker noget. Vi ved fra vores kendskab til miljøerne, at der kan være tale om ung til ung kriminalitet, men det er tit startet et andet sted. Derfor kan den unge eller barnet også sidde med en følelse af fællesskab og loyalitet overfor de miljøer, de måske føler, de er en del af. Hertil kommer en stor skam, særligt hvis man har skadet andre, og vi ser, at både offer og gerningsperson rammes. Skammen kan være en barrierer for at række ud efter hjælp, både for offer og gerningsperson, siger Mia Lind Winther.
God online-adfærd
En ny undersøgelse fra i år, som Epinion har gennemført for Red Barnet og TrygFonden, viser, at 66 procent af de 9-17-årige det seneste år har oplevet mindst én digital krænkelse eller anden ubehagelig oplevelse online. 29 procent har set voldsomme billeder eller videoer, som de ikke havde lyst til at se.
- Alle børn kan rammes af ubehagelige oplevelser online og krænkelser. Det er et højt tal. Forældre er derfor nødt til at gå ind i dette svære emne og lære om det, så de kan tage samtalerne med deres børn og unge og beskytte dem. Første skridt er at interessere sig for børns digitale liv, og herunder også at tale om og forholde sig til det voldsomme indhold, børn og unge møder online. Her dur det ikke at kigge væk. Vi er nødt til at tale om det her med andre forældre, mellem fagpersoner - og med vores børn, siger Mia Lind Winther.
Mia Lind Winther Red Barnet.
Den samtale hjælper Red Barnet gerne med at få taget hul på.
- God online-adfærd skal læres. Vi lærer børn at cykle med hjelm, vi går skolevejen med dem og træner dette, og vi er nødt til på samme måde at tage dem i hånden, og tale med dem om det digitale, så de lærer at færdes online, siger Mia Lind Winther.
Samtidig skal vi altid lade barnet vide, at det altid kan komme til os. Vi bliver ikke sure.
De gode råd
Her er nogle af de gode råd, som Red Barnet foreslår til forældre, der har mistanke om, at deres barn oplever noget ubehageligt online.
Det første du skal gøre: Lyt
Hvis barnet selv kommer til dig, så prøv først at holde igen med spørgsmål, bekymringer og løsninger. Fortæl barnet, at du er glad for, at det har sagt det. At du vil hjælpe. Og at I tager det sammen. Barnet behøver heller ikke fortælle alt på én gang. Første skridt kan være at spørge til, hvordan barnet har det, og om der er sket noget online, som ikke føles rart eller trygt.
Lad være med at starte med straf
Hvis du bliver bekymret, kan det sommetider være svært svært ikke at reagere voldsomt, hvis du opdager, at dit barn har været i kontakt med mennesker, der har sendt ekstrem vold, seksuelt materiale, trusler eller opfordringer til selvskade. Alligevel bør du undgå at skælde ud og true med at tage barnets telefon, computer eller lukke ned for alle sociale medier og spil. Det kan skubbe barnet væk fra dig. Det handler om at undersøge, hvad barnet har oplevet og stå sammen med barnet i at finde en løsning.
Gem beviserne, før de forsvinder
Hvis barnet er blevet truet, afpresset eller manipuleret, kan dokumentationen blive vigtig. Du bør derfor gemme beskeder, screenshots, profiler og navne på platforme, datoer og tidspunkter. Herefter kan sagen anmeldes til politiet.
SletDet Rådgivningen: 29 27 01 01
BørneTelefonen: 116 111
Hotline mod radikalisering: 41 74 90 90
Akut fare: Ring 112. Ikke akut politi: 114.
Hvis du finder seksuelt overgrebsmateriale med børn, skal du ikke begynde at lede efter mere eller downloade og gemme kopier af materialet. Politiet advarer direkte mod dette, fordi besiddelsen i sig selv kan være strafbar. Kontakt i stedet politiet eller SletDet om, hvordan sagen skal håndteres.
Hjælp barnet med at stoppe kontakten
Når relevante oplysninger er sikret, skal barnet hjælpes ud af kontakten. Børn i ekstreme onlinefællesskaber kan være udsat for intensiv manipulation og pres. Barnet kan derfor være ambivalent og måske ikke selv opleve, at det ønsker at forlade fællesskabet. Red Barnets SletDet Rådgivningen kan også hjælpe dig videre i disse situationer.
Hvornår skal du ringe 112?
Ring 112, hvis barnet eller andre er i umiddelbar fare, eller der er behov for akut udrykning. Andre mindre akutte henvendelser til politiet skal ske på 114, og flere former for digitale seksualforbrydelser kan også anmeldes direkte på politiets hjemmeside.
Få professionel hjælp
SletDet Rådgivningen hjælper børn og unge under 18 år, som har haft ubehagelige eller grænseoverskridende oplevelser online. Du behøver ikke selv kunne vurdere, om det, du har fundet, er grooming, afpresning, ekstremisme eller en strafbar handling. SletDet rådgiver også forældre og kan hjælpe med at forstå situationen, håndtere billeder og videoer, vurdere handlemuligheder og finde ud af, om politiet bør inddrages.
Det afgørende er med andre ord ikke, at du som forælder ved præcis, hvad du skal gøre fra første sekund. Det afgørende er, at barnet opdager, at det ikke længere skal håndtere situationen alene.
Der er en voksen til stede.
Og det gælder ikke kun voksne i forælder-rollen men alle voksne i barnets liv.
Som Anna Sjöberg, der er chef for Europols antiterror-enhed, udtrykker det:
- Det kræver et netværk at bekæmpe netværket.
----------------------------
Find alle artiklerne i serien Skyggesider her
-