Det er så smukt at blive ældre i tosomhed, men nu får glansbilledet modspil.
Ældre singlekvinder har det nemlig ganske udmærket, påpeger en ny undersøgelse fra Umeå Universitet.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Hovedforskeren bag undersøgelsen, den svenske sociolog Charlott Nyman, fortæller, at kvinderne over 50 sætter deres frihed højt.
"Det er interessant, fordi vi tidligere har set, at det negative blev betonet. Nu fokuserer de på, at de har alle muligheder for et godt liv," siger Nymann til Kristeligt Dagblad.
Den sociale tendens er mulig, fordi de svenske kvinder har en høj grad af økonomisk afhængighed.
Bølgen af glade, selvvalgte seniorsingler i Skandinavien er en tendens, som bekræftes af flere danske forskere.