Jan Andersen fra Frederikshavn har svært ved at forstå, hvorfor alle taler om, at man skal uddanne sig.

På trods af otte års uddannelse på Aalborg Universitet har han været arbejdsløs, siden han fik sin ph.d.-grad for snart fire år siden.

”Jeg faldt for historien om, at Danmark mangler højtuddannet arbejdskraft. Det gør vi måske nok, men åbenbart ikke indenfor mit område,” siger 57-årige Jan Andersen, der har en kandidatgrad i samfundsvidenskab og en ph.d. i videnskabshistorie.

Om tre måneder udløber hans dagpenge, og han ryger over på kontanthjælp, hvis ikke han får sig et job. Det har han forsøgt omkring 600 gange i de senere år.

”Jeg har søgt nærmest alt. I første omgang var det jobs indenfor universitetsverdenen eller som underviser, men nu hvor det er begyndt at brænde på, er jeg begyndt at søge helt vildt udenfor mit eget område. Det er efterhånden lige meget, om jeg kan bruge ph.d.-graden til noget. Nu skal jeg bare have et arbejde og undgå kontanthjælp,” siger Jan Andersen.

Ramt af sin høje alder

På de seneste har han for eksempel søgt job som altmulig-mand i Arena Nord i Frederikshavn, som medhjælper på diverse lokale bilværksteder og som chauffør for blandt andet Nordjyllands Trafikselskab.

”Jeg syntes, jeg havde fortjent et job, hvor jeg kunne bruge min uddannelse, men nu handler det bare om overlevelse.”

Selv forklarer Jan Andersen sin arbejdsløshed med to ting: For det første er han for gammel til, at arbejdsgiverne vil ansætte ham, hvis de har mulighed for at vælge en yngre kandidat.

For det andet er han højt specialiseret indenfor et område, hvor der ikke er den store efterspørgsel, og slet ikke i Nordjylland hvor der er langt mellem akademiske jobs.[pagebreak]

”Jeg er ramt af min alder. Arbejdsgiverne siger ikke noget om det, men jeg fornemmer, at det spiller ind,” siger han.

Prøver lykken som taxachauffør

Da Jan Andersen var yngre, arbejdede han i 1980'erne en årrække som pædagog og derefter som specialarbejder. Han nåede også at arbejde otte år i Grønland, hvor han både var pædagog og kørte taxa. Her opsparede han omkring en pæn formue, som han og familien kunne leve af under den lange uddannelse.

Jan Andersen har overvejet at tage tilbage til Grønland for at komme i arbejde igen, men det vil han ikke på grund af sin datter, der går i skole og har sit netværk i Danmark.

I stedet starter han på mandag på et seksugers AMU-kursus som taxachauffør i håb om, at der efterfølgende vil være arbejde i den branche.

”Det bliver ikke nogen indbringende forretning, hvis jeg får et job, men forhåbentlig bliver det bedre end kontanthjælp.”

De snart fire år som arbejdsløs har tæret på Jan Andersen.

”Det er en stor frustration, fordi jeg har investeret så meget af mit liv og mine penge i en uddannelse. I stedet for en tryg tilværelse for min datter og jeg er jeg nu arbejdsløs, fattig og på vej på kontanthjælp. Jeg siger til min datter, at hun aldrig må blive arbejdsløs.”