Køreledning mellem Hundige og Køge driller så meget, at Banedanmark har opgivet at få problemerne løst inden mandag morgen.
Derfor anbefaler Banedanmark, at passagerer på strækningen tjekker op med DSB eller rejseplanen, inden de drager af sted til stationen, for det kan meget vel være, at s-togene mandag bliver erstattet af busser.
- Dette skyldes de problemer med køreledningsanlægget, der også søndag eftermiddag og aften har påvirket s-togene på strækningen. Udbedringsarbejdet er i fuld gang og fortsætter natten igennem, men det forventes desværre at der vil være gener for trafikken og passagererne i morgen, oplyser Banedanmark i en pressemeddelelse.
/ritzau/