Reglerne er gode nok, når det skal afgøres om et par skal tilbydes kunstig befrugtning.

Det har sundhedsminister Bertel Haarder (V) tidligere sagt. Det samme gør Socialdemokraterne nu.

Partiet mener nemlig heller ikke, at der er behov for stramninger. I stedet skal lægerne hanke op i sig selv

"Man skal stramme op i praksis, for lovteksten er faktisk klar nok," siger psykiatriordfører Karen Klint (S) til Nyhedsbureauet Newspaq.

I går kom det frem, at en læge fra Odense Universitetshospital havde givet grønt lys til, at et psykisk sygt par kunne blive kunstig befrugtet.

Parret kunne dog ikke tage sig af barnet, og det blev efter fem uger tvangsfjernet. Det kunne måske have været undgået, hvis lægerne havde turdet sige nej.

"Der er jo nogle mennesker, der er så pågående overfor deres læger og ønsker det her barn så inderligt. Og det er jo legalt, og derfor er det utrolig svært at sige nej. Men det hører jo med til lægejobbet, at man en gang i mellem må sige nej til den patient, der sidder overfor en," siger Karen Klint og understreger, at man ikke bør forhindre psykisk syge i at få lavet børn på hospitalet.

"Der er store individuelle forskelle på de psykiske syges lidelser, og mange kan sagtens være gode forældre og tage sig af et barn," siger hun.

Der eksisterer heller ikke nogen liste, der dikterer, hvornår en sygdom bør forhindre en familieforøgelse, sådan lyder beskeden fra Sundhedsstyrelsen

"Der er ikke nogen positive eller negative lister. Men kendskabet til en bestemt sygdom indgår selvfølgelig i en vurdering. Men det kan man ikke svare entydigt på, for det er jo ikke sådan, at fordi man har sukkersyge, så er man afskåret fra at blive kunstigt befrugtet," siger Peter Saugmann-Jensen, afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen, til Newspaq.

Hvis en læge er i tvivl om, hvorvidt patienten er egnet til at blive kunstig befrugtet eller ej, er lægen ifølge loven forpligtet til at søge hjælp fra en specialist eller patientens praktiserende læge.