Det kan være farligt, når man som nyhedsvært freestyler og går ud over, hvad der står i ens manuskript.
Det kan TV 2 News-værten, Janni Pedersen, i hvert fald nikke genkendende til.
Mandag morgen lavede hun nemlig en sproglig bommert af de helt store. Her opfordrede hun de unge skoleelver, der er ramt af lærernes lockout til 'at holde de små hvide sædceller i gang'
Den lidt uheldige spogblomst fik Janni Pedersen og medværten Lasse Sjørslev til at knække sammen af grin. Selv bag kameraerne kunne man høre, at der blev grint højlydt.
- Det var en kortslutning i hovedet. Jeg ville have sagt noget med små grå celler, og så kom jeg i stedet ud i noget med hvide, og så røg sædcellerne ud, siger Janni Pedersen efterfølgende til ekstrabladet.dk
TV-værten kalder det faktisk for sit livs brøler.
- Det her må være mit livs brøler, for det var jo vores 'News skole', jeg skulle lægge op til, så det var ikke helt godt, siger Janni Pedersen til eb.dkSe klippet her