En ukrainsk domstol idømmer en russisk soldat livstid for at have dræbt en ubevæbnet civil.
Det er den første dom for krigsforbrydelser under krigen i Ukraine. Rusland invaderede nabolandet 24. februar.
Den 21-årige russiske soldat Vadim Sjisjimarin er blevet dømt for drabet på en 62-årig mand.
Drabet skete i den nordøstlige ukrainske landsby Chupakhivka 28. februar, efter at Sjisjimarin var blevet beordret til at skyde den 62-årige mand fra en bil.
Dommeren Serhiy Agafonov sagde, at Sjisjimarin affyrede flere skud med automatvåben. Skuddene ramte offeret i hovedet.
Fordi der er tale om en forbrydelse mod "fred, sikkerhed, menneskeheden og folkeretten", så dommeren ingen mulighed for en kortere straf.
Den 21-årige russer overværede domsafsigelsen fra et glasbur i retslokalet. Han var iført en blå og grå hættetrøje, da dommen blev afsagt. Det meste af tiden stod han med hovedet foroverbøjet, mens han lyttede til en oversætter.
18. maj erkendte Vadim Sjisjimarin sig skyldig i alle anklager. Retssagen foregik i Kyiv, den ukrainske hovedstad.
Under retssagen sagde anklagerne, at Sjisjimarin og fire andre soldater stjal en bil, da deres konvoj kom under angreb.
Da de herefter mødte den 62-årige mand, blev han dræbt, så han ikke kunne angive dem, skriver nyhedsbureauet AFP.
I begyndelsen af maj oplyste de ukrainske myndigheder, at den 21-årige soldat var blevet anholdt. Han har tidligere udtalt, at han tog til Ukraine for at kæmpe, fordi han ville støtte sin mor økonomisk.
At den første russer er blevet dømt for krigsforbrydelser forventes ikke at få den store betydning for den russiske befolknings syn på krigen. Det vurderer Flemming Splidsboel Hansen, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), hvor han blandt andet beskæftiger sig med Rusland.
- Den er blevet omtalt i russiske medier, men mest hvor russiske myndigheder udtrykker tvivl om selve dommen og frustration over, at de ikke har haft mulighed for at hjælpe ham i retssagen, siger han.
Rusland har nægtet at stå bag krigsforbrydelser, ligesom landet heller ikke mener, at civile er mål for deres handlinger.
- Generelt har vi også set, at det russiske system er blevet immunt over for den kritik, der er kommet fra omverdenen, og særligt Vesten, siger Flemming Splidsboel Hansen og tilføjer:
- Det er også blevet indskrevet i forfatningen, at Ruslands love gælder over international ret, blandt andet for menneskerettigheder.
Retssagen har stor symbolsk betydning for Ukraine, som siger, at landet har identificeret mere end 10.000 mulige krigsforbrydelser begået af russerne siden krigens start.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters