En appeldomstol i Moskva opretholder kontroversielle fængselsdomme for to at tre dømte Pussy Riot-aktivister. Et tredje medlem af den Kreml-kritiske punkgruppe får en betinget dom og ventes nu løsladt.
Det fremgår af en afgørelse onsdag over middag.
Jekaterina Samutsevitj bliver sat på fri fod og vil modtage en betinget dom på et senere tidspunkt.
Derimod skal Maria Aljokhina og Nadesjda Tolokonnikova forblive i fængsel.
Alle tre har appelleret en to år lang fængselsdom, som de fik tidligere på året efter en happening i Frelserkatedralen i Moskva, hvor de kritiserede præsident Vladimir Putin.
Kilde: Reuters