Ikke nok med at de deler en helt særlig skæbne. Tre europæiske kongelige deler også samme fødselsdag.
Torsdag blev der således fejret fødselsdag i både det britiske, spanske og svenske kongehus.
Hos vores naboer "hinsidan" kunne kronprinsesse Victorias mand, prins Daniel, fejre sin 43-års fødselsdag, og på den anden side af Østersøen fyldte Storbritanniens prins Harry 32 år.
I Spanien fejrede den spanske dronning Letizia, som er gift med kong Felipe, sin 44-års fødselsdag, og fælles for de tre royales fødselsdage var, at de alle blev fejret under private former.
Det afholdt dog ikke lykønskningerne i at strømme ind til de royale fødselsdagsbørn, og blandt gratulanterne var to af de respektive kongehuse.
- Tillykke med fødselsdagen, prins Harry! Vi har modtaget mange skønne fødselsdagsbeskeder fra folk fra hele kloden - tusind tak!, skriver Kensington Palace på sin officielle Instagram-profil.
- I dag er det prins Daniels fødselsdag. Prinsen fylder 43 år, og vi ønsker ham tillykke med fødselsdagen, lyder fødselsdagshilsnen fra det svenske kongehus på deres officielle Instagram-konto.
Læs kongehusenes fødselsdagshilsner her:
- Kensington Palace: https://www.instagram.com/p/BKX9k_8AhRo/?taken-by=kensingtonroyal
- Det svenske kongehus: https://www.instagram.com/p/BKXe2aNBlr1/?taken-by=kungahuset&hl=sv
/ritzau/FOKUS
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.