Det er 110 år siden, gæsterne i Tivoli for første gang kunne tage en tur i Rutsjebanen, så den var naturligt nok i centrum, da endnu en sæson blev skudt i gang fredag.
Har tog Tivolirevyens stjerner med Lisbet Dahl i spidsen plads i vognene på den gamle forlystelse og turen op og ned ad bakkerne for både at markere jubilæet og starten på den nye sæson. Se videoen nederst i artiklen.
Vinteren er blevet brugt på omfattende vedligeholdelsesarbejde, så gæsterne kan nyde haven og de mange begivenheder og jubilæer i år. Pantomimeteatret fylder eksempelvis 150 år, det samme gør den ikoniske restaurant Grøften.
– Det er svært ikke at være optimist, men vejret og konjunkturerne er altid ubekendte spillere. Lige nu glæder vi os efter en lang mørk vinter til at åbne indgangene for de mange gæster til påske, siger direktør Susanne Koch Mørch.
Tivoli holder åbent frem til 22. september.
Video: Sladderkongen.dk