Det er de bogligt stærke, der efter folkeskolen vælger gymnasiet. Alligevel peger Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, på, at der er brug for aktivitetstimer frem for flere dansk og matematiktimer i folkeskolen.
- Der skal ikke være tvivl om, at vi gerne ser en stærkere faglighed hos de unge. Men der er noget, der tyder på, at får eleverne blandet deres undervisning med noget aktivitet, så lærer de bedre og bliver mere koncentrerede, siger Jens Boe Nielsen.
Regeringen forsøger lige nu at skrue en reform af folkeskolen sammen med en længere skoledag, som vil betyde mere undervisning i især dansk og matematik og give plads til de såkaldte aktivitetstimer.
Men ifølge Berlingske har regeringen for at få skred i forhandlingerne foreslået, at "forslaget om aktivitetstimerne trækkes tilbage". Venstre siger dog, at der stadig bliver forhandlet om aktivitetstimerne.
- Jeg har lige været i Kina og set, hvordan eleverne står på række og laver gymnastik. Det kan man grine meget af, men de kommer ud af klasselokalet og laver noget sammen med andre. De har en lang arbejdsdag - men dagen er brudt op, siger formanden.
Jens Boe Nielsen siger, at der er behov for, at der sker noget i folkeskolen, da op mod 20 procent af dem, der kommer ud, hverken har læse- eller regnefærdigheder.
- Spørgsmålet er, om dem, der ikke lærer at læse, vil blive mere motiveret med mere dansk- og matematikundervisning. Det er ikke sikkert, at mere af det samme hjælper, påpeger han.
Ud over at få de svage elever løftet, er der ifølge formanden behov for, at folkeskoleleverne kommer ud af skolen med stærkere kompetencer. Det har hele uddannelsessystemet brug for, siger Jens Boe Nielsen.
/ritzau/