Der er mødt 1000 færre gymnasielærere op til det nye skoleår, skriver Politiken. Det er resultatet af de besparelser, som gymnasierne er blevet pålagt.
Ifølge Anne-Birgitte Rasmussen, der er formanden for rektorforeningen Dansk Gymnasier, udgør lærerlønninger hovedudgifter, hvilket gjorde et lærerfald uundgåeligt.
- Jeg ved næsten ikke, hvad det ellers skulle være? Så skulle man skære i lektievejledningerne. Og vi har nogle matematikvejledere, man kan skære væk.
- Men dels er det meget få aktiviteter, dels vil det få store følgevirkninger for elever, der af en eller anden grund har udfordringer såsom at være ordblind, siger hun.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby har ifølge Politiken tillid til, at gymnasierne kan udmønte besparelserne uden at forringe kvaliteten af undervisningen.
- Det kommer an på, hvad man mener med kvalitet, siger Anne-Birgitte Rasmussen.
- Men hvis man tænker sig, at gymnasiet skal være for færre elever, der ikke har andre vanskeligheder, så kan man selvfølgelig godt mene, at det ikke er et tab af kvalitet.
- For os ude på skolerne er kvalitet at få de elever, der starter i gymnasiet, bedst muligt igennem. Derfor har vi også vejledere og lærere, der tager lektiehjælp.
Det øgede antal opgaver til lærerne giver ifølge Anne-Birgitte Rasmussen mindre tid til arbejdet mellem den enkelte lærer og elev. Og det gør rektor-formanden bekymret for særlig en gruppe elever:
- De elever, der i perioder får nogle udfordringer i livet. Hvad end det er problemer på hjemmefronten eller læsevanskeligheder. Jeg tror, at de vil få det endnu sværere, når der ikke er den gode relation mellem lærer og elev, hvor læreren kan have blik for et ungt menneske, der har det svært og hjælpe det igennem.
De 1000 lærere var i høj grad midlertidige lærere. De stod for omkring fem procent af undervisningen i sidste skoleår, skriver Politiken.
/ritzau/