Rygterne har længe svirret om, at Chelsea ville poste et enormt beløb i Milans tørstige pengekasse til gengæld for superstjernen Kaka.
Nu bekræfter en rådgiver tæt på brasilianeren, at han er på vej til Chelsea i en rekord-handel til en værdi af omkring 750 millioner kroner, skriver CNN.
Den 26-årige stjernes rådgiver siger, at 'det er første gang, at vi virkelig tror på det' med henvisning til tidligere - knap så høje - bud på Kaka.
Skulle Kaka komme til Chelsea, vil han blive forenet med Luiz Felipe Scolari, der tidligere har trænet det brasilianske landshold.