"Så har vi solgt huset. Nu venter nye eventyr og et nyt sted, der skal totalrenoveres".
Sådan indleder skuespilleren Rasmus Bjerg et opslag på Instagram.
Allerede i december 2024 satte Rasmus Bjerg og familien huset i Vangede til salg for 11.249.000 kroner efter at have boet på adressen i hele 14 år.
Ifølge eb.dk måtte der siden flere nedslag til i prisen.
I januar kom der et nedslag i prisen på 500.000 kroner, så prisen lød på 10.749.000 kroner.
Kort efter i maj blev huset fjernet fra boligsiden, men blev senere i samme måned udbudt til 10.495.000 kroner.
Til gengæld får køber så fire værelser, to badeværelser og en "attraktiv beliggenhed".
LÆS OGSÅ: Rasmus Bjergs vilde vægttab.
Rasmus Bjerg og familien har dog endnu ikke fundet den helt rigtige adresse til at afløse, skriver han i opslaget.
- Vi flytter ud 1/9, og søger derfor et midlertidigt sted at bo i 6-7 mdr. Har du, eller kender du nogen, der vil udleje et hus/rækkehus eller lign. Gerne i Gentofte/Søborg/Lyngby/Nærum/Virum/ Holte eller lign i perioden fra 1/9’25 -1/3’26?, spørger han i opslaget, du selv kan læse lige herunder.