Det koster for mange penge at lade de gamle rådhuse stå åbne. Derfor vil hver anden kommune i de kommende år lukke en række rådhuse og i stedet samle forvaltningerne i større bygninger.
Det viser en rundspørge, som Jyllands-Posten har lavet blandt de 66 kommuner, der blev lagt sammen ved kommunalreformen den 1. januar 2007.
Men den udmelding overrasker ikke Kommunernes Landsforening.
"Det er en helt generel tendens. De gamle rådhuse blev typisk bevaret som udtryk for et politisk forlig mellem tre-fire-fem kommuner," siger cheføkonom Jan Olsen til Jyllands-Posten og fortsætter:
"Men nu kalder tiden - og økonomien - på effektivisering og på samling af aktiviteterne, og det ser vi overalt," siger han til avisen.
Det er blandt andet Skive Kommune, der vælger at svinge sparekniven over de gamle rådhuse. Her vil alene medarbejdernes kørsel og arbejdstider spare kommunen for 3,5 millioner kroner, påpeger borgmester Flemming Eskildsen (V).
"Vi spilder tid og penge på landevejene, og vi har erfaret, at end ikke borgerservice bliver brugt i de små byer," siger han til Jyllands-Posten.
Til gengæld mener Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, at kommunernes beslutning er en katastrofe.
"Nærdemokratiet er væk allerede, og nu fjerner man også kommunernes administrative enheder. Det er dybt uheldigt, for dels fjerner det borgernes mulighed for rent fysisk at komme i kontakt med kommunen via borgerservice, dels mister kommunen sin identitet og bliver en fjern, offentlig myndighed," siger formand Carsten Abild til Jyllands-Posten.