Hver anden unge under 30 år kender ikke navnet på borgmesteren i deres egen kommune. Og næsten seks ud af ti ved ikke, hvilke partier, der har flertal i byrådet.

Det viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for Avisen.dk.

- Tallene er bestemt ikke gode, siger kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch.

Lovede mere nærdemokrati

Undersøgelsen kommer i forbindelse med ti-året for den storstilede strukturreform, der i 2007 lagde de daværende 271 kommuner sammen til 98.

I reformen var bedre betingelser for nærdemokratiet ellers et af hovedformålene. Det skulle styrke inddragelsen af borgerne, lød det i reformteksten.

Men det er altså ikke lykkedes at gøre kommunalpolitik mere hot, viser undersøgelsen.

I alt svarer to ud af ti i hele befolkningen, at de ikke kender navnet på deres borgmester.

Tre ud af ti kender ikke flertallet i deres byråd.

- Borgerne oplever et mere fjernt demokrati, hvor de ved mindre og også har mindre demokratisk selvtillid i forhold til selv at gå ind i politik. Demokratiet er ikke brudt sammen, og det var heller ikke perfekt før reformen. Men det har fået det dårligere, siger Roger Buch.

Kommunerne er blevet for store

Særligt de unge ved ikke, hvem der styrer deres egen kommune. 47 procent af de unge mellem 18-29 år svarer nej til spørgsmålet om, hvorvidt de kender navnet på borgmesteren i deres egen kommune.

Formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, Kasper Sand Kjær, er ikke glad for undersøgelsens resultater.

- Undersøgelsen er klart bekymrende. Der er ingen tvivl om, at unges manglende deltagelse og kendskab til lokalpolitikken hænger sammen med kommunalreformen, som har skabt meget store kommuner. Især i landkommunerne er der blevet langt til rådhuset og indflydelsen. Og i de store bykommuner er det svært at trænge igennem blandt mange interessegrupper, hvis man ikke er god til at råbe op, siger DUF-formanden.

Han hæfter sig ved, at det ifølge undersøgelsen er under 10 procent af de unge, som på den ene eller anden måde prøver at påvirke lokalpolitikken. I hele befolkningen er det 17 procent.

Unge skal have reel indflydelse

Forsker Roger Buch er ikke så bekymret for de unge, som han regner med nok skal komme på omgangshøjde med resten af befolkningen, når de kommer i 30'erne og selv bliver 'kunder i butikken', fordi de får børn i daginstitutioner og skoler. 

Kasper Sand Kjær mener dog, at man skal have inddraget de unge før.

- Kommunerne skal ikke regne med, at de unge deltager i borgermøder og indgiver høringssvar. De må arbejde med at gøre lokalpolitikken mere tilgængelig på andre måder. For eksempel gennem ungdomsråd med reel indflydelse. Mange kommuner har slet ikke ungdomsråd, men dér, hvor man har, ser man en meget positiv udvikling i de unges engagement, siger han. 

Analysen bygger på svar fra 2.369 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.