Strukturreformen for ti år siden kastede kommunerne ud i en intern magtkamp om, hvem der skulle overtage handicapområdet. Det kostede de handicappede dyrt, siger ekspert.
Handicappede borgere er blevet de store tabere i den storstilede strukturreform, som nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for ti år siden stod i spidsen for.
I forbindelse med reformen blev de daværende amter nedlagt, og mange af deres opgaver overdraget til kommunerne, blandt andet handicapområdet.
Det har kostet de handicappede dyrt, lyder det nu fra Erik Bonnerup, der som ekspert i regeringens strukturkommission spillede en central rolle i reformens tilblivelse.
- Det var et meget stort svigt af de handicappede. Kommunerne fik morderligt travlt med at rage for meget til sig. Det handlede om, hvem der kunne overtage mest muligt, ikke om, hvad der var bedst for borgerne, siger han i et interview med Avisen.dk og Ugebrevet A4.
Rammer hjerneskadede og børn og unge
Erik Bonnerup beskriver, hvordan kommunerne toppedes i en intern magtkamp om at overtage mest muligt af handicapområdet fra amterne. I den proces gik en stor mængde specialviden tabt.
Det er et billede, som formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, let kan genkende.
- Det er et meget stort problem. Vi oplever helt klart, at strukturreformen har ført til ringere forhold for de handicappede, fordi kommunerne ofte tænker på økonomi frem for hvilket tilbud, borgerne har brug for. Det rammer for eksempel hjerneskadede og børn og unge med handicap, siger han.
I forbindelse med strukturreformen blev amternes specialviden samlet i specialrådgivningsorganisationen VISO.
- Men det blev gjort frivilligt for kommunerne, om de ville købe sig til rådgivning der. Det betyder, at handicappede i stor stil ikke får den fagligt korrekte rådgivning, mener Thorkild Olesen.
Tabt specialviden
Også Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, bekræfter, at der gik en stor mængde specialviden tabt på handicapområdet i forbindelse med reformen.
- Det er klart, at der nogle mennesker, der har fået det ringere. Det gælder særligt de områder, hvor der er gået vigtig specialviden tabt, for eksempel omkring indsatsen for døve og blinde og rehabilitering af hjerneskadede, siger han.
I en Gallup-undersøgelse lavet for Socialpædagogerne og andre fagforeninger i 2013 svarede 49 procent, at de er overvejende uenige eller helt uenige i, at reformen har skabt bedre forhold for de handicappede. 63 procent af de respondenter, der selv var handicappede eller kendte en eller flere handicappede personer, mente, at kommunalreformen ikke havde forbedret forholdene.
Benny Andersen peger samtidig på, at andre grupper af handicappede har fået bedre tilbud i kølvandet på reformen.
KL: Giver ikke mening
Hos Kommunernes Landsforening mener formand for social- og sundhedsudvalget Thomas Adelskov (S) ikke, at der er belæg for kritikken.
- Behandlingsmetoderne ændrer sig, og vi bliver hele tiden klogere på de forskellige områder. Det giver således ikke særlig megen mening at sammenligne de tilbud, der var for ti år siden med dem, som vi har i dag, han i en skriftlig kommentar til Avisen.dk.
Thomas Adelskov kan ikke genkende billedet at, at kommunerne gik mere op i den interne magtkamp end i, hvad der var bedst for de handicappede borgere.
Han peger på, at kommunerne i dag skal have den samme pose penge som tidligere til at strække til flere handicappede borgere.
- Det er et vilkår, som vi alle må forholde os til. Kommunerne forsøger hver for sig og sammen at finde velfunderede faglige løsninger på denne udfordring. Og det viser sig da også, at der ud af dette pres sker en innovation, som gør, at vi i dag arbejder mere forebyggende og rehabiliterende end tidligere. Det kan for nogle borgere virke skræmmende, men for de fleste vil det forhåbentlig føre til øget livskvalitet, siger Thomas Adelskov.