En psykisk syg mand angreb mandag eftermiddag en politipatrulje med økse, og han er efter fire timer nu blevet anholdt.
Det oplyser Fyns Politi.
Hændelsen skete, da politiet mandag eftermiddag tog ud til mandens adresse med henblik på at indlægge ham på psykiatrisk hospital. Manden bor i Grønnehave, som ligger mellem Vissenbjerg og Tommerup på Fyn.
Da manden gik til angreb med øksen, blev flere politifolk kaldt til stedet. Angrebet skete kort før klokken 14, og der gik fire timer, hvor manden havde forskanset sig på sin bopæl, inden han blev anholdt.
- Anholdelsen skete blandt andet efter flere timers forhandling ved brug af politiets forhandlere, og politiet så sig i sidste ende nødsaget til at skyde gas ind i mandens hus, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Ingen personer er kommet til skade.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.