Danmarks fem regioner, der i disse dage kan fejre tiårsjubilæum, skal inden næste valg leve op til syv krav for at sikre deres egen overlevelse.
Kravene blev fremsat af Venstre op til folketingsvalget i 2015, og selv om de to andre regeringspartier helst så regionerne nedlagt, er de gået med til at give dem valgperioden ud til at vise deres værd.
Og hvordan går det så med at leve op til de syv krav? Godt, hvis man spørger Kjeld Møller Pedersen, der er professor og sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet:
- Helt overordnet leverer regionerne stort set varen. Det er gået fremad, siger han.
- Når jeg gør regnebrættet op, er det svært at få øje på en løsning, der er bedre end regionerne. De er det mindst ringe af de alternativer, vi har.
Regionerne har eksempelvis leveret på kravene om kortere ventetid, en mere fokuseret demensindsat og en patientansvarlig læge til kræftpatienter, pointerer Kjeld Møller Pedersen.
Til gengæld går det mere trægt med at få reduceret overbelægningen markant, som et af de andre krav lyder. Den geografiske forskel i behandlinger fra region til region er også stadig eksisterende.
Men at erstatte regionerne med fem sundhedsfællesskaber med hver sin professionelle bestyrelse i stedet for folkevalgte regionsråd har også sine svagheder, påpeger sundhedsøkonomen:
- Jeg skal faktisk kigge længe og grundigt efter for at finde plusserne i det forslag, siger han.
- Hvis sundhedsfællesskaberne betyder, at kommunerne skal drive sygehuse sammen, så viser udenlandske erfaringer, at det er meget svært. Man risikerer, at kommunernes snævre interesser kommer til at spille ind.
Kjeld Møller Pedersen har studeret systemet i Finland, hvor man med hans ord er ved at afskaffe et lignende system:
- De er ved at lave et system, der ligner vores, siger han og henviser til andre udenlandske erfaringer med at lade professionelle bestyrelser drive sundhedssystemet:
- Der er ikke ret meget erfaring nogle steder fra, der viser, at det er en god idé.
/ritzau/