Det er ikke nogen objektiv videnskab at regne på økonomiske planer. Derfor er der ingen endegyldig sandhed, når Socialdemokratiet og finansministeren er dybt uenige i konsekvenserne af Socialdemokratiets oplæg til 2025-planen.
Det siger Jesper Jespersen, der er professor i nationaløkonomi ved Roskilde Universitet.
- Socialdemokraternes forslag er ikke formuleret så præcist, så det kan gå direkte ind i Finansministeriets regnemodel. Derfor bliver man nødt til at fortolke, hvad Socialdemokraterne mener - set i lyset af modellens krav, siger han.
- Du vil aldrig få det samme resultat, hvis du spørger tre uafhængige institutioner om, hvad konsekvenser er af eksempelvis det socialdemokratiske oplæg.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) kritiserede tirsdag Socialdemokratiets økonomiske oplæg til 2025-planen for at mangle milliarder. Det gjorde han på baggrund af beregninger, der ifølge ham selv er lavet af Finansministeriets embedsmænd.
Socialdemokratiet gruppeformand, Henrik Sass Larsen (S), har dog skudt tilbage. Han anklager ministeriet for en decideret ukorrekt fremstilling af partiets oplæg.
Ydermere hævder han, at det ikke er Finansministeriets økonomer, men ministeren selv, der har regnet på planen.
Claus Hjort Frederiksen afviser dog blankt. Han siger, at han har bedt ministeriet om at regne på oplægget ud fra nogle forudsætninger.
For Jesper Jespersen er det umuligt at sige, om ministeren har bestilt beregningerne med en bestemt politisk agenda, da han ikke kender til kommunikationen mellem finansministeren og hans embedsmænd.
- Der ligger en fortolkning i beregningerne, og så kan man fortolke det mere eller mindre venligt, alt efter om man hælder mod Socialdemokraterne eller Venstre.
- Det ville være rart, hvis man fik begge fortolkninger lagt frem ved en sådan beregning, for så vil man bedre kunne vurdere, hvor stor forskellen er i virkeligheden, siger professoren.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.