Regeringen er slet ikke ambitiøs nok, når den foreslår, at danskerne skal arbejde et halvt år længere, inden livet som folkepensionist kan begynde.
Det mener Erik Simonsen, underdirektør fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
En analyse fra forskningskonsortiet Dream, der foretager langsigtede analyser af dansk økonomi, viser, at folkepensionsalderen ikke vil nå den politiske målsætning i dette århundrede.
Det var ellers et mål, da Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale i 2006 besluttede, at pensionsalderen løbende skal justeres. Målet i aftalen var dengang, at alle danskere i gennemsnit skal være 14,5 år på folkepension.
Men den støt stigende levealder betyder, at danskerne kommer til at være på folkepension i 18,5 år.
Ifølge analysen vil man med den nuværende kurs først nå den politiske målsætning om 14,5 pensionistår i år 2100.
- Det ville være rimeligt logisk at sige, at der er nogle forudsætninger, som man lagde til grund dengang, som nu har vist sig ikke at holde, siger Erik Simonsen.
- Derfor foreslår regeringen at fremrykke den her regulering af pensionsalderen. Men seks måneder rækker altså ikke ret langt. De foreslår det fra 2025-2050. Men det burde være noget, der var permanent.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at en gennemsnitlig 60-årig i dag kan forvente at blive 83,3 år.
Erik Simonsen anerkender, at det ikke er alle, der har mulighed for at være lige længe på arbejdsmarkedet.
- Hvis det er sådan, at der er nogle sundhedsmæssige årsager til, at man ikke kan arbejde, så skal man selvfølgelig ikke det. Så har vi eksempelvis fleksjob og førtidspensionen, som kan tage hånd om dem, der har brug for det, lyder det fra DA's underdirektør.
/ritzau/