Der er potentiale for forbedring. Det erkender Rigspolitiet efter en række tilsynsundersøgelser fra statsadvokaterne.
Hvert år modtager dansk politi mere end 600.000 anmeldelser om formodede strafbare forhold, og der rejses over 400.000 sigtelser, men langtfra alle sager ender med sigtelse, tiltale eller dom.
Rigsrevisionen har gennemgået politiets behandling af straffesager og konkluderer, at arbejdet er "meget utilfredsstillende".
Revisionen skriver blandt andet, at "Politiet opretter på nogle områder sagerne som sager med lavere strafferamme og færre krav til efterforskningen, og der er et stort antal sager, som politiet ikke har efterforsket, selv om de har oplyst det modsatte til den forurettede. Desuden er et stort antal sager henlagt af med arbejdere, der ikke er bemyndiget til det, og i nogle tilfælde med forkert begrundelse. Konsekvensen af praksis kan være, at sager om personfarlig kriminalitet, som kunne være blevet opklaret, ikke bliver det."
At statsadvokaternes tilsynsundersøgelser peger på flere forbedringspunkter, erkender Rigspolitiet nu.
- Statsadvokaterne gennemførte i 2025 et antal tilsynsundersøgelser, og siden har politiet arbejdet med de forbedringspunkter, der blev peget på. Derudover har vi i Rigspolitiet påbegyndt en omfattende efterforskningsanalyse, som skal medvirke til at højne den faglige kvalitet og effektivitet af efterforskningsarbejdet generelt, siger politidirektør i Rigspolitiet Lene Steen.
Nødvendigt at prioritere
I politikredsene er prioritering en daglig nødvendighed, understreger politidirektør i Sydøstjyllands Politi Henriette Rosenborg Larsen.
- I en virkelighed med meget store sagsmængder er prioritering helt nødvendigt for at sikre, at politiet samlet set får mest ud af sine ressourcer til størst gavn for samfundet. Det gælder både i sager om personfarlig kriminalitet og i sager om økonomisk kriminalitet. For alle straffesager gælder det, at der skal foretages en konkret vurdering af, om der skal indledes efterforskning, og hvilke efterforskningsskridt der i givet fald bør foretages. I den vurdering indgår både hensyn til sagens alvor, bevismuligheder og ressourceforbrug. De prioriteringer foretager vi dagligt i politikredsene, og det giver sig selv, at vi eksempelvis sætter flere ressourcer ind på at efterforske en skudepisode eller et knivoverfald end på en sag om håndgemæng i nattelivet, siger hun.
Ikke det fulde billede
Selvom Rigspolitiet ikke på alle områder finder, at revisionsberetningerne giver et fuldt dækkende billede af politiets indsats, vil man nu arbejde videre med Rigsrevisionens anbefalinger.
Det understreger rigspolitichef Thorkild Fogde, som samtidig peger på, at det videre arbejde både handler om at fastholde det, der fungerer godt, og udvikle det, der kan styrkes:
- Politiet skal altid være klar til at blive set efter i kortene. I en usikker verden, hvor blandt andet sikkerhedsopgaver sluger en stadig større del af politiets tid, er det ekstra vigtigt, at vi også fastholder et tydeligt fokus på borgernes forventninger til vores behandling og opklaring af den kriminalitet, som de oplever i hverdagen. Vi vil derfor indarbejde Rigsrevisionens anbefalinger i det analyse- og forbedringsarbejde, som er sat i gang for at højne den faglige kvalitet og skabe større ensartethed på tværs af landet, siger han og tilføjer:
- Alle sager kan ikke efterforskes lige dybt, men de politifaglige prioriteringer skal naturligvis foretages på en måde, som borgerne kan have tillid til og forståelse for.