Politiet er nu færdig med sine undersøgelser i Field's.
Derfor er indkøbscentret, der søndag blev ramt af skyderi, overdraget tilbage til ledelsen i Field's.
Det skriver Københavns Politi på Twitter onsdag eftermiddag.
Siden søndagens angreb har politiet foretaget undersøgelser i Field's. Blandt andet for at klarlægge, hvad der mere præcist skete, da den 22-årige formodede gerningsmand begyndte at skyde omkring sig i centret.
- Vi er nu færdige med vores undersøgelser i Field's og har overdraget stedet til Field's ledelse, skriver Københavns Politi.
Tidligere onsdag kunne politiet også oplyse, at det er muligt at hente sin bil i indkøbscentrets parkeringskælder. Det kan nu lade sig gøre, uden at man først tager kontakt til politiet.
Politiet har derudover onsdag stået klar til at udlevere efterladte genstande, som er blevet fundet efter skyderiet søndag.
Genstandene er blevet udlevet på politigården i København.
Den 22-årige formodede gerningsmand blev søndag anholdt. Mandag blev han varetægtsfængslet i surrogat på en lukket psykiatrisk afdeling i 24 dage.
Han er sigtet for at have dræbt en 46-årig mand, en 17-årig pige og en 17-årig dreng.
Derudover er han sigtet for syv drabsforsøg.
Alle fire personer, der blev alvorligt såret, er uden for livsfare ifølge Region Hovedstaden.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.