Ritzau
Opdateret kl. 07:10
Mindst syv personer har mistet livet, og ni er kommet alvorligt til skade i den brasilianske delstat Minas Gerais, hvor en klippevæg er kollapset ned over turistbåde.
Det oplyser det lokale brandvæsen lørdag lokal tid. Tre personer meldes desuden savnet.
Flere videoer delt på det sociale medie Twitter (se herunder) viser, hvordan det store klippestykke vælter ned over turistbådene.
På videoerne kan man kort forinden høre råbende turister, der advarer om, at klippestykker falder ned i søen langs klippevæggen.
Kort efter kan man se det enorme stykke af klippevæggen begynde at løsrive sig, hvorefter den vælter ned i søen.
Mens mindst to af turistbådene blev ramt af selve klippestykket, kæntrede flere af de omkringliggende både som følge af de store bølger, som klippestykket skabte.
Brasilianske myndigheder oplyser, at de alvorligt tilskadekomne bliver behandlet for knoglebrud, hovedskader og skader i ansigtet. Én er i kritisk tilstand.
Cirka 23 andre er blevet behandlet for mindre alvorlige skader.
Ifølge brandvæsnet kan den kollapsede klippevæg skyldes, at området i løbet af de seneste to uger har været hårdt ramt af nedbør.
Det kan have løsnet klippestykket, der faldt ned over turistbådene.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.