Indtil videre har Pink hovedsageligt været kendt for sin hæse stemme, sine talrige pop-hits og måske en anelse for sit hidsige temperament.
Men nu føjer sangsilden et nyt kapitel til sit CV.
Pink, med det borgerlige navn Alicia Moore, forsøger sig nemlig nu for alvor med en sideløbende karriere som skuespiller, og den første store rolle bliver som den sexafhængige karakter, Dede, i filmen Thanks for Sharing.
Det skriver gossip-sitet people.com, der samtidig beskriver, hvordan holdet bag kameraet jubler over at have fået papir på den 32-årige stjerne, der kommer til at spille over for blandt andre Gwyneth Paltrow og Tim Robbins.
"Pink kunne ikke være mere perfekt til rollen," fortæller manuskriptforfatteren Stuart Blumberg ifølge People.com og fortsætter:
"Hun har den perfekte kombination af følsomhed og kant til rollen som Dede, og vi er fantastisk begejstrede for at kunne dele hendes skuespiltalent med publikum."
Rollen som Dede bliver Pinks første bærende rolle som skuespiller, men det er ikke hendes debut på det store lærred. Tidligere har nu haft mindre roller i Charlie's Angels: Full Throttle fra 2003 og i Catacombs fra 2007.
Kilde: People.com