Der var målfest i London, da Chelsea onsdag mødte Vllaznia fra Albanien i kvindernes Champions League.
Pernille Harder var en stor del af festlighederne, der endte med en sejr på 8-0 til Chelsea. Den danske profil scorede således tre gange.
Harders fornemme præstation blev dog overskygget en smule af Sam Kerr, der lavede fire mål. Katerina Svitkova kom også på måltavlen.
Efter to scoringer af Sam Kerr slog Pernille Harder til for første gang kort før pausen ved at gøre det til 3-0.
Den opskrift gentog sig i anden halvleg. Efter to mål mere af Kerr scorede Harder til 6-0. Så kom Katerina Svitkova til fadet, inden Pernille Harder lukkede festen med et par minutter tilbage af den ordinære spilletid.
Sejren var Chelseas anden i lige så mange kampe i gruppe A. Den er Real Madrid og Paris Saint-Germain også en del af.
De spillede 0-0 onsdag. Caroline Møller og Sofie Svava sad på bænken fra start for Real Madrid. Svava blev skiftet ind med et kvarter tilbage.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.