Den 34-årige Lionel Messi skovler så mange penge ind på sine evner på en fodboldbane, at han ligger øverst på listen over verdens bedst betalte sportsudøvere, som årligt udarbejdes af det amerikanske magasin Forbes.
På listen efterfølges den argentinske fodboldstjerne fra Paris Saint-Germain af NBA-stjernen LeBron James og Cristiano Ronaldo fra Manchester United.
Listen fra Forbes omfatter de 12 måneder frem til 1. maj 2022.
I den periode havde Messi en indtjening på 130 millioner dollar. Det svarer med dagens kurs til 920 millioner kroner.
Lionel Messi var sidste år nummer to på listen efter den irske MMA-fighter Conor McGregor.
På dette års liste er basketballspilleren LeBron James fra Los Angeles Lakers nummer to, efter at have hevet 121 millioner dollar ind i form af løn og indtægter fra sponsoraftaler.
Derefter følger den portugisiske fodboldspiller Christian Ronaldo med 115 millioner dollar.
Den brasilianske fodboldspiller Neymar (95 millioner dollar), der er klubkammerat med Messi, og den tredobbelte NBA-mester Stephen Curry (92,8 millioner dollar) runder topfem af.
Derefter følger endnu en NBA-spiller i form af Kevin Durant med 92 millioner dollar.
Nummer syv er tennislegenden Roger Federer. Han nåede kun at spille fem turneringer i 2021, før en knæoperation afkortede hans sæson. Trods det havde Federer ifølge Forbes en indtjening på 90,7 millioner dollar.
De tre sidste pladser på listen indtages af den mexicanske bokser Canelo Alvarez (90 millioner dollar), den syvdobbelte Super Bowl-vinder Tom Brady (83,9 millioner dollar) samt NBA-spilleren Giannis Antetokounmpo (80,9 millioner dollar).
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.