Paul McCartney stjal Bonos jakke
Paul McCartney havde de lange fingre fremme, inden han skulle synge duet med Bono. Han stjal hans jakke.

Den album-aktuelle eks-Beatle Paul McCartney lavede en grov spøg med Bono, da de skulle synge duet til Live 8 i 2005.

Det fortæller Starpulse.com.

De to skulle sammen synge Beatles-klassikeren ’Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band’, men da Bono skulle hoppe op på scenen til McCartney, kunne han ikke finde sin jakke.

Da han så ind på scenen, stod den aldrende Beatles-bassist og rockede iført U2-sangerens overtøj.

Bono var så imponeret over at skulle synge med McCartney, at han ikke kunne få sig til at kræve den tilbage.

U2-sangeren fortæller:

»McCartney spurgte garderobedamen, hvis jakke det var. Hun sagde til ham: ’Det er Bono, der har den på i dag.’«

Det var McCartney ikke enig i, for han sagde bare: Nej, det har han ikke. Jeg har den på i dag’.

Herefter tog McCartney jakken og gik på scenen.

Bono havde så meget respekt for McCartney, at han fandt sig en anden jakke i stedet for at kræve sin ret.

»Jeg er vant til at være den store, men overfor en Beatle tog jeg bare en cowboyjakke på i stedet.«

via Listen To News