En 41-årig mand er afgået ved døden, efter at han lørdag formiddag var involveret i en soloulykke på motorvejen ved Rødekro.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
- Han afgik ved døden, kort tid efter at han ankom til Odense Universitetshospital, siger vagtchef Erik Lindholdt.
Manden var passager i bilen, der kørte galt. Bilens fører, en 46-årig kvinde, er lørdag eftermiddag i kritisk tilstand.
Ulykken skete omkring klokken 9, hvor bilen med tre personer trillede rundt.
- Vi har en formodning om, at de kort forinden var kørt ned ad tilkørslen til motorvejen. Kvinden førte bilen. Af ukendte årsager kom bilen ud i midterrabatten, hvorefter den væltede rundt og endte på taget, siger vagtchef Erik Lindholdt.
Efter ulykken blev de to svært tilskadekomne fløjet til Odense Universitetshospital.
En tredje person i bilen, kvindens søn på 15 år, slap lettere og blev bragt til sygehuset i Aabenraa, oplyste politiet lørdag formiddag.
De pårørende til den afdøde mand er blevet underrettet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.