Det er Fyens Stiftstidende, der fortæller om tilfælde, hvor formodede indbrudstyve har smidt cementsand ved huse.
Lokalpolitiet i Kerteminde oplyser til avisen, at tyvene har smidt cementsandet foran indgangsdørene, og på den måde kan de se om der folk hjemme.
Det seneste tilfælde er fra Munkebo, hvor en borger sidst på eftermiddagen i tirsdags fik smidt sand foran sin hoveddør.
Følg med når vi sender advarsler ud på Facebook - like vores side her
Det blev anmeldt til politiet, og borgeren kunne samtidig fortælle ordensmagten, at naboen havde prøvet noget tilsvarende.
Derfor opfordrer politiet til, at man holder udkig efter mistænkelige personer i nabolaget. Hvilket jo altid er en god ide.
Har du hørt om dette trick - eller noget lignende? Del det med os i debatten herunder: