En mur langs grænsen mellem USA og Mexico, et farvel til den store klimaaftale fra Paris og et dødsstød til Obamacare.
Løfterne var mange, da USA's præsident, Donald Trump, førte valgkamp i 2016.
Lørdag har han siddet i Det Hvide Hus i præcis ét år.
Det amerikanske medie Politifact, som faktatjekker påstande, har lavet en opgørelse over status på alle Donald Trumps 101 løfter.
Her kan du se opgørelsen:
* 9 løfter er opfyldt.
* 47 løfter arbejdes der fortsat på.
* 6 løfter er endt i kompromis.
* 32 løfter er udsat.
* 7 løfter er brudt.
Og hvordan er det så gået med nogle af de mest centrale valgløfter? Det kan du læse her:
* Afskaffe og erstatte Obamacare.
Status: Arbejdes der fortsat på.
Efter adskillige forsøg på at afskaffe forgængeren Barack Obamas store sundhedsreform, der i folkemunde kaldes Obamacare, lykkedes det republikanske kongresmedlemmer at ophæve et krav om, at alle amerikanere skal have sundhedsforsikring.
Store dele af reformen gælder dog stadig.
* Bygge en mur langs grænsen til Mexico, som mexicanerne skal betale for.
Status: Arbejdes der fortsat på.
Trump har anmodet om 18 milliarder dollar - knap 110 milliarder kroner - over de næste ti år, som skal bruges på en mur langs grænsen til Mexico.
Det er ikke vedtaget af Kongressen, hvor demokraterne modsætter sig.
Det er heller ikke lykkedes at få Mexico overtalt til at betale for muren.
Dog har det amerikanske ministerium for national sikkerhed iværksat konstruktionen af otte forskellige prototyper.
* Indføre et indrejseforbud mod folk fra "terror-tilbøjelige regioner".
Status: Arbejdes der på.
En uge efter indsættelsen underskrev Donald Trump et dekret, der blandt andet betød, at borgere fra Iran, Irak, Libyen, Somalia, Sudan, Syrien og Yemen ikke kan rejse ind i USA i 90 dage.
Det blev standset af domstolene.
Men der er dog sket fremskridt. 4. december godkendte den amerikanske højesteret en midlertidig indførelse af en tredje version af forbuddet.
Det gælder personer fra Tchad, Yemen, Venezuela, Nordkorea, Syrien, Libyen, Iran og Somalia. Irak er ikke længere inkluderet.
Forbuddet er dog kun trådt i kraft, så længe det behandles ved lavere instanser. Dermed er det ikke sikkert, at det fortsætter.
* Sænke skatterne for alle.
Status: Det er endt i et kompromis.
Som præsidentkandidat lovede Donald Trump at gøre alles skatteforhold bedre.
Kort før jul lykkedes det præsidenten at få en skattereform vedtaget i Kongressen.
Men ikke alle indkomstgrupper får skattelettelser, viser en opgørelse. Og i 2027 vil alle med en årlig indkomst under 75.000 dollar faktisk opleve en skattestigning.
* Trække USA ud af klimaaftalen fra Paris.
Status: Opfyldt.
- Det er min forpligtelse at beskytte Amerika og de amerikanske borgere, og for at leve op til den vil jeg trække USA fra Paris-klimaaftalen.
Sådan sagde Donald Trump 1. juni 2017, da han offentliggjorde sin beslutning om at forlade den internationale aftale om klima fra COP21-topmødet i Paris 2015.
Beslutningen træder i kraft i 2020. Men allerede nu har den amerikanske regering droppet at overholde forpligtelserne fra aftalen.
Siden juni sidste år har præsidenten åbnet for muligheden for, at USA en dag kan tilslutte sig aftalen. Men det er uklart, hvornår - og hvordan - det skulle ske.
* Droppe den internationale atomaftale med Iran.
Status: Arbejdes der fortsat på.
12. januar undlod præsident Trump endnu engang at indføre atomrelaterede sanktioner mod Iran, sådan som den internationale atomaftale foreskriver.
Men det var med et ultimatum: Hvis ikke "elendige fejl" i atomaftalen med Iran bliver fikset, vil USA forlade aftalen.
- Det her er sidste chance, udtalte han i en skriftlig udtalelse.
- Og hvis jeg på noget tidspunkt vurderer, at sådan en aftale ikke kan opnås, vil jeg forlade aftalen med det samme.
Aftalen med Iran, som Trump under valgkampen lovede at trække USA helt ud af, går ud på at undgå, at iranerne udvikler atomvåben.
Til gengæld har Vesten ophævet en række sanktioner mod landet.
* Få udnævnt et nyt medlem af USA's højesteret.
Status: Opfyldt.
Ikke engang efter to uger i Det Hvide Hus offentliggjorde Donald Trump, hvem han ønskede som ny højesteretsdommer efter Antonin Scalias død.
Det lykkedes aldrig forgængeren Barack Obama at få sit bud godkendt af Kongressen. Men det gjorde det til gengæld for Trump.
Med udnævnelsen af Neil Gorsuch, som blev godkendt i juli, var der atter konservativt flertal i højesteretten, hvor i alt ni dommere sidder.
Kilder: BBC, Politifact og dpa.
/ritzau/