Mens yderligere 344 civile er blevet evakueret fra Mariupol, har Rusland holdt militærøvelser mellem Polen og Litauen.
Få overblikket over den seneste udvikling i Ukraine-konflikten her.
* Yderligere 344 civile er blevet evakueret fra Mariupol.
Yderligere 344 mennesker er blevet evakueret fra Mariupol under den anden evakueringsoperation i den belejrede by. Det oplyser Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i sin daglige videotale.
* Soldaterne på Azovstal holder stand.
De ukrainske soldater på det enorme stålværk Azovstal i Mariupol holder stadig stand på trods af gentagne russiske angreb. Det siger Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba.
* Biden skal tale med G7-ledere om nye sanktioner mod Rusland.
USA's præsident, Joe Biden, oplyser, at han senere på ugen skal mødes med lederne af syv af verdens mest avancerede økonomier for at diskutere nye mulige sanktioner mod Rusland.
* Rusland krænker finsk luftrum for anden gang.
Det er natten til torsdag kommet frem, at en russisk militærhelikopter onsdag formiddag krænkede Finlands luftrum. Det er den anden russiske krænkelse af det finske luftrum i år efter en tidligere krænkelse i april.
* Russiske generaler meldes dræbt i Ukraine efter hjælp fra USA.
USA har leveret efterretningsarbejde, der har hjulpet ukrainske styrker med at dræbe mange af de russiske generaler, der er døde i Ukraine-krigen. Det oplyser højtstående embedsmænd.
USA har blandt andet givet Ukraine detaljer om Ruslands forventede færd og nuværende lokationer, som Ukraine har brugt til at udføre angreb.
* Rusland simulerer angreb med atomklare missiler.
Russiske styrker har trænet simulerede angreb med atomklare missiler i den lille enklave Kaliningrad mellem Polen og Litauen.
Styrkerne skulle blandt andet have øvet sig i at foretage enkeltstående angreb og angreb med flere missiler mod mål som missilforsvar, lufthavne, infrastruktur og kommandoposter.
Kilder: AFP, CNN, dpa, Reuters, The Guardian, The New York Times,
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.