Regeringen vil sætte ind med 15 initiativer mod ungdomskriminalitet. Udspillet skal nu forhandles med partierne på Christiansborg.
Her er de 15 initiativer:
Initiativer over for unge i fødekæden:
1) Ungelavalder: De tre regeringspartier samt Dansk Folkeparti fastslog før valget i 2015, at de ville sænke den kriminelle lavalder. Efter kritik af, at det vil sætte "børn" i fængsel har VLAK-regeringen i stedet spillet ud med en "ungelavalder" på 12 år. Den betyder, at personer fra 12 år kan få deres sag behandlet i et ungdomskriminalitetsnævn, hvis de mistænkes for grov vold. Ungdomskriminalitetsnævnet skal ledes af en dommer sammen med en repræsentant fra politiet og en fra kommunen.
2) Ungdomskriminalitetsnævn: Der skal oprettes et nævn i hver politikreds. Nævnet skal vurdere sager om unge mellem 12 og 17 år, som vurderes at være i fødekæden til den hårde kerne af kriminelle.
3) Straksreaktion og forbedringsforløb: Ungdomskriminalitetsnævnet kan fastsætte en "straksreaktion". Den skal så vidt muligt have en "opdragende" og "genoprettende" effekt. Eksempelvis at vaske brandbiler, hvis man har kastet sten efter brandvæsnet.
4) Forpligtende ansvar for kommunerne: Kommunerne vil være forpligtet til at gennemføre den afgørelse, som Ungdomskriminalitetsnævnet kommer med.
5) Forpligtende afgørelser for de unge: Politiet skal kunne hente personer ned til 12 år, hvis de ikke møder op i Ungdomskriminalitetsnævnet.
6) Ungekriminalforsorg: Den skal sammen med kommunen sikre, at personer gennemfører straksreaktionen og forbedringsforløbet.
7) Styrket mulighed for magtanvendelse på institutioner: Der skal indføres mere videoovervågning, døralarmer og kropsvisitation af personer på sikrede døgninstitutioner.
Initiativer over for unge i risikozonen:
8) Pligt til at overveje ungepålæg: Kommunerne er forpligtet til i alle sager hurtigt at overveje ungepålæg. Det vil også sige sager, hvor der ikke er tale om grov kriminalitet, men måske butikstyveri. Desuden skal ungepålægget fremover "udvides til at kunne anvendes i alle tilfælde, hvor 12-17 årige mistænkes for at have begået kriminalitet".
9) Brug af samfundsnyttigt arbejde som del af ungepålæg: Det kan være at gøre rent i lokale boligforeninger eller hjælpe med at vedligeholde parker.
10) Håndhævelse af ungepålæg ved politiet: Hvis ungepålægget ikke overholdes, kan politiet afhente den pågældende.
11) Pligt til at overveje forældrepålæg: Hvis en ung i risikozonen får et ungepålæg, skal kommunen også være forpligtet til at overveje et forældrepålæg. Forældre, der ikke efterkommer et pålæg, skal ligesom i dag kunne trækkes i børne- og ungeydelse og boligstøtte.
Den tidlige forebyggende indsats:
12) Ny fælles ramme for SSP-samarbejdet: Det skal sikre mere ensartet forebyggelsesarbejde på tværs af kommunerne.
13) Uddannelse i kriminalitetsforebyggelse: SSP-konsulenter skal uddannes i at stoppe rekruttering til bander.
14) Effektiv udveksling af personoplysninger: "Tvivl om det retlige grundlag" må ikke være "en hæmsko for et effektivt og målrettet myndighedsarbejde".
15) Forebyggelsesenheder i alle politikredse: Bestemte medarbejdere i alle politikredse skal udpeges til arbejdet med at forebygge.
Kilde: Regeringens udspil "Alle handlinger har konsekvenser".
/ritzau/