I tilfælde af angreb på dansk territorium eller på dansk militær uden for dansk territorium har danske soldater pligt til at gå til modangreb.
Det fastslår en forholdsordre fra 1952, skriver Berlingske.
Dermed ville Forsvarets soldater i Grønland skulle gribe til våben, hvis amerikanske styrker angreb, skriver mediet.
I forholdsordren lyder det blandt andet, at de angrebne styrker uden tøven skal "optage kampen uden at ordre afventes eller søges indhentet".
Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet bekræfter over for Berlingske, at forholdsordren stadig gælder.
Spørgsmålet er blevet aktuelt, efter at USA's præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske om at få kontrol med Grønland af hensyn til USA's nationale sikkerhed.
Brug af det amerikanske militær er ikke blevet udelukket.
Tidligere på ugen sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at "alting hører op", hvis USA skulle vælge at angribe Grønland og dermed Danmark.
Over for Berlingske kalder orlogskaptajn og forsker ved Institut for Strategi og Krigskundskab på Forsvarsakademiet Kenneth Øhlenschlæger Buhl ordren fra 1952 for "utvetydig".
Som et eksempel på et angreb nævner han, at det kunne være, hvis amerikanske soldater sejlede eller fløj ind til Grønland og forsøgte at tage kontrol med regeringsbygningerne. Eller hvis de truede danske soldater.
USA har allerede meget vide rammer for sin militære tilstedeværelse i Grønland som følge af forsvarsaftalen af 1951 mellem Danmark og USA.
Men deres aktiviteter skal anmeldes først, forklarer Kenneth Øhlenschlæger Buhl over for Ritzau.
- Så det er klart, at hvis der pludselig dukker soldater fra USA's marinekorps op, som ikke har noget at gøre der, er der nok kun en logisk forklaring, sådan som verden ser ud nu, siger han.
Kenneth Øhlenschlæger Buhl peger på, at amerikanske aktiviteter i Grønland også ville kunne fungere som "et skalkeskjul".
- Det kan være en trojansk hest, så vi skal være varsomme. Overreagerer vi, kunne det også bruges som et påskud for at tage kontrollen, forklarer han.
Det vil være den militære leder på stedet, chefen for Arktisk Kommando, der vurderer og aflæser, om der i en situation er tale om et angreb, siger forskeren.
Kenneth Øhlenschlæger Buhl mener, at forsvarsaftalen med USA gav god mening, da man lavede den.
- Grønland er af vital interesse for amerikansk sikkerhed, og det ville vi gerne imødekomme. Gjorde vi ikke det, ville USA nok tage for sig af retterne, for det er et eller andet sted et spørgsmål om USA's eksistens.
Han peger på Pituffik Space Base - Thule Air Base - som er en amerikansk militærbase i Grønland fra 1952. Det er "deres øjne mod indkomne missiler mod USA", siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.
Forholdsordren fra 1952 blev affødt af Tysklands angreb på Danmark 9. april 1940. Da kommunikation delvist brød sammen, vidste mange militære enheder ikke, hvad de skulle gøre, står der i Danmarks Nationalleksikon, lex.dk.
For at undgå at havne i samme situation skal forholdsordren sikre, at militære styrker og enheder uden nærmere ordre optager kampen ved angreb.
/ritzau/