Det ungarske parlament har torsdag taget en historisk beslutning.
Parlamentet har valgt Katalin Novák som landets nye præsident. Det markerer første gang, at en kvinde bliver præsident for EU-landet.
I parlamentet stemte 137 for hende som præsident, mens 51 stemte imod i første runde. Dermed sikrede hun sig de mere end de to tredjedele af stemmerne, som var påkrævet.
Novák har senest været familieminister og har høj status hos premierminister Viktor Orbán, hvis parti - Fidesz - er størst i parlamentet.
Præsidentposten i Ungarn er overvejende ceremoniel. Novák har sikret sig posten foran oppositionskandidaten, økonomen Peter Rona.
Hun fremhæver sin nye post som en sejr for kvinder.
- Vi kvinder opdrager børn, tager os af de syge, laver mad, gør to personers arbejde om nødvendigt, tjener penge, lærer, vinder nobelpriser, vasker vinduer.
- Vi kender ordets magt, men kan være stille og lytte, hvis vi skal, og forsvare vores familier med mod, som er større end mænds, hvis farer truer.
- Det er takket være, at jeg er en kvinde, og ikke på trods af det, at jeg bliver en god præsident for Ungarn, sagde hun forud for afstemningen.
Ungarske præsidenter bliver valgt for embedsperioder på fem år. Selv om rollen mest er ceremoniel, har præsidenten en vis magt.
Præsidenten kan sende lovgivning, som vedkommende anser som værende imod forfatningen, tilbage til parlamentet til gennemsyn eller videre til en forfatningsdomstol.
Nováks forgænger, János Áder, som også er fra Orbáns parti, brugte dog meget sjældent den mulighed.
Novák overtager posten, når Áders embedsperiode udløber 10. maj.
Hun har været en fremtrædende figur i Orbáns regering. Hun har været i spidsen for flere politikker, der har vakt international opmærksomhed.
Det gælder blandt andet en lov om skatteforhold, der har til formål at få unge familier til at få flere børn.
Hun har også været en ivrig forsvarer af en ungarsk lov, der handler om forhold for minoriteter som homoseksuelle og transpersoner.
En lov, som forbyder at "fremme" homoseksualitet eller kønsskift hos unge, blev indført sidste år. Den har ført til trusler om sanktioner fra EU og er blevet kritiseret fra flere parter.
Hun har fastholdt, at loven er nødvendig for at beskytte børnene.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP