Årets Nobelpris i kemi tildeles japaneren Susumu Kitagawa, britiske Richard Robson og amerikansk-jordanske Omar Yaghi.
De modtager prisen for deres opdagelse og udvikling af en kemisk struktur, der blandt andet kan opfange CO2, oplyser komitéen onsdag.
Strukturen er en såkaldt metal-organisk struktur, hvor der er plads til, at forskellige gasser og kemikalier kan bevæge sig.
Den kemiske struktur kan bruges til en lang række ting, lyder det i motiveringen.
- Disse konstruktioner kan bruges til at høste vand fra ørkenluft, opfange kuldioxid, lagre giftige gasser eller katalysere kemiske reaktioner.
Britiske Richard Robson opdagede den kemiske struktur i en række eksperimenter i 1989.
Strukturen var på dette tidspunkt dog ustabil og kollapsede hurtigt.
Susumu Kitagawa og Omar Yaghi har siden i deres forskning været med til at gøre den kemiske struktur stabil - en struktur med store muligheder, lyder det fra komitéen.
- Det har et enormt potentiale og bringer hidtil uforudsete muligheder for specialfremstillede materialer, udtaler Heiner Linke, der er formand for Nobelkomitéen for kemi.
Strukturen har foruden opfangelse af CO2, lagring af giftige gasser og udvinding af vand fra ørkenluft også bidraget til at udskille stoffet PFAS fra vand.
Prisen kommer med en præmiesum på 11 millioner svenske kroner, svarende til 7,5 millioner danske kroner.
De tre forskere deler prisen ligeligt, fremgår det af Nobelprisens hjemmeside.
Prisen bliver overrakt den 10. december, som er årsdagen for Alfred Nobels død, i Stockholm.
To danskere har modtaget Nobelprisen i kemi.
Den danske kemiker Morten Meldal modtog prisen i 2022 for sin udvikling af den såkaldte klikkemi.
Jens Christian Skou modtog prisen i 1997 for opdagelsen af natrium-kalium-pumpen.
Nobelpriserne er blevet uddelt siden 1901.
Her kan du læse mere om Nobelprisen i kemi:
* Nobelprisen i kemi er blevet uddelt 117 gange fra 1901 til 2025. I otte tilfælde er prisen ikke blevet uddelt. Det drejer sig om årene 1916, 1917, 1919, 1924, 1933, 1940, 1941 og 1942.
* Der bliver ikke uddelt nogen pris, hvis ingen vurderes at have opfyldt kravene for at modtage den. I stedet overføres præmiesummen til året efter.
* Præmiesummen lyder på 11 millioner svenske kroner, hvilket svarer til omkring 7,5 millioner danske kroner. Beløbet deles, hvis der er flere modtagere.
* Ifølge Alfred Nobels testamente gives prisen i kemi til den, der har gjort den vigtigste kemiske opdagelse eller forbedring.
* I 1924 blev prisen for eksempel ikke uddelt, da der ifølge Chemistry World ikke var nogen, der levede op til kravene.
* I 1938 og 1939 blev to tyske kemikere tvunget af den daværende tyske rigskansler, Adolf Hitler, til at afvise prisen.
* 198 forskellige personer har modtaget prisen i kemi. Otte af disse er kvinder.
* 63 gange er prisen blevet givet til én modtager. 25 gange er den gået til to modtagere, mens den 28 gange er blevet givet til tre personer.
* Den yngste modtager af Nobelprisen i kemi er Frédéric Joliot, der som 35-årig blev tildelt Nobelprisen i 1935 med sin kone, Irène Joliot-Curie, som er Marie Curies datter.
* Den ældste er John B. Goodenough, der fik den som 97-årig i 2019. Han er samtidig den ældste nobelprismodtager på tværs af alle priserne.
* Den engelske biokemiker Frederick Sanger og den amerikanske forsker Karl Barry Sharpless er de eneste, der har modtaget Nobelprisen i kemi to gange. Sanger fik prisen i 1958 og 1980. Sharpless fik prisen i 2001 og 2022.
* Marie Curie var den første kvinde til at modtage Nobelprisen i kemi. Det skete i 1911.
* Endnu er ingen blevet tildelt Nobelprisen i kemi efter sin død.
* To danskere har modtaget Nobelprisen i kemi. Det drejer sig om Jens Christian Skou (i 1997) og Morten Meldal (i 2022).
Kilder: The Nobel Prize.
/ritzau/