Østre Landsret har endnu ikke taget stilling til, om en 29-årig mand, der er sigtet i en sag om forberedelse af terror, skal varetægtsfængsles.
Det siger specialanklager Anders Larsson fra Københavns Politi til Ekstra Bladet.
Han ved heller ikke, hvornår landsretten afgør spørgsmålet.
Den 29-årige er en af tre personer, som torsdag morgen blev anholdt i en antiterroraktion på tværs af flere politikredse.
De tre blev torsdag aften fremstillet i grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg. Her besluttede dommeren at løslade den 29-årige mand. Imens blev de to andre anholdte varetægtsfængslet frem til 9. januar.
Den 29-åriges forsvarsadvokat, Nima Nabipour, sagde efterfølgende, at retten ikke mener, at der er begrundet mistanke for det, som klienten er sigtet for. Derfor blev han løsladt.
Anklageren har kæret løsladelsen, og det er derfor, at landsretten nu skal behandle spørgsmålet.
Offentligheden må på nuværende tidspunkt ikke kende den præcise sigtelse. Det skyldes, at sagen bliver ført for det, der kaldes dobbeltlukkede døre.
Politiets Efterretningstjeneste (PET) slog dog torsdag fast, at mistanken gælder forberedelse af et terrorangreb.
PET oplyste videre, at de anholdte ville blive sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om terror.
Ifølge TV 2 blev den 29-årige mand anholdt i Aarhus. Han har ifølge mediet været en del af bandekonflikten i Aarhus, og han er i familie med et dømt medlem af banden Loyal To Familia (LTF). Banden er forbudt ved lov.
En af dem, der torsdag blev varetægtsfængslet, er en 19-årig kvinde.
Hun nægter sig skyldig, men hun og forsvarsadvokat Finn Bachmann har valgt ikke at kære varetægtsfængslingen til Østre Landsret, oplyser Bachmann til Ekstra Bladet.
Imens er det uvist, hvorvidt en mand i slutningen af 50'erne, der blev varetægtsfængslet, har valgt at lade landsretten tage stilling til varetægtsfængslingen. Det skriver Ekstra Bladet.
Der skal generelt være en konkret grund til at mistænke en person for det, som politiet sigter vedkommende for, før man kan varetægtsfængsles.
Forbrydelsen, der formodes at være begået, skal også være af en vis grovhed.
Derudover skal der være en grund til at varetægtsfængsle en person. Det kan for eksempel være for at sikre, at vedkommende ikke kan påvirke sagens efterforskning.
Ud over de tre personer, som torsdag blev fremstillet i grundlovsforhør, er også fire andre personer sigtet i sagen.
De blev varetægtsfængslet in absentia under torsdagens grundlovsforhør. Det vil sige, at de ikke er i politiets varetægt.
/ritzau/