Fredag er det ti år siden, at Grønland overgik fra hjemmestyre til selvstyre og således formelt blev sit eget folk i rigsfællesskabet med Danmark.
Dagen dengang i juni 2009 var en festdag, da forventningerne til en fremtid med solide indtægter fra minedrift og olieudvinding var store.
Men det er ikke gået som ventet.
Det højt besungne råstofeventyr venter stadig på at blive fortalt, og af de 33 konkrete områder, som selvstyret skulle hjemtage ansvaret for, er det kun lykkedes med halvandet.
Dermed ser tiårsjubilæet ud til at blive en skyggeplet snarere end en solstråle.
Flere af hovedpersonerne fra selvstyrets fødsel ser i avisen Sermitsiaq med bekymring på udviklingen siden 2009.
En af dem er tidligere landstingsmedlem og borgmester Asii Chemnitz Narup fra partiet IA.
- Det er min påstand, at der ikke er meget at skrive hjem om. Et skridt frem og to tilbage. Så kommer man ikke langt, siger hun.
Danmark betaler fortsat knap fire milliarder kroner om året i bloktilskud til Grønland, der ikke umiddelbart har udsigt til økonomisk uafhængighed.
Tværtimod har Grønland for nylig måttet hive den danske statskasse med ind i økonomien bag en stribe nye lufthavne. Og senest har et flertal i Landstinget, Inatsisartut, erkendt behovet for dansk hjælp til at håndtere udsatte børn i Østgrønland.
Alt går nu ikke den forkerte vej, mener samfundsforsker Rasmus Leander Nielsen fra Grønlands Universitet.
- Der er ingen tvivl om, at drømmene fra for ti år siden ikke er indfriet, og at det har lange udsigter, før Grønland bliver økonomisk selvbærende. Men vækstraterne er nu egentlig fine nu, siger han.
Rasmus Leander Nielsen henviser til fiskeriet, der går godt for tiden - ikke mindst i kraft af et stort salg af rejer til Storbritannien.
Forsker på samme universitet i Nuuk Birger Poppel deler ikke kollegaens optimisme.
- Selv om vi har været begunstiget af en god prisudvikling på fiskeriet, så står Grønland i dag stort set, hvor vi stod for ti år siden ved selvstyrets indførelse, siger Birger Poppel.
Til gengæld er Grønland ifølge Poppel sandsynligvis ved at skaffe sig nye økonomiske problemer på halsen som følge af de nye lufthavnsbyggerier, hvis værdi for økonomien er omtvistet.
I Danmark har debatten om Grønland de seneste ti år også drejet sig om konsekvenser - ikke mindst de økonomiske ved bloktilskuddet.
Det er der dog ifølge Rasmus Leander Nielsen ingen grund til, for Danmark får rigtig meget for pengene i rigsfællesskabet med Grønland.
- De knap fire milliarder er jo dybest set småpenge i forhold til den indflydelse man får i for eksempel Arktisk Råd, siger han.
/ritzau/