Tre år. Så længe har 19-årige Christian Harder fra Sønderjylland ledt efter en læreplads som mekaniker. Men drengedrømmen er forblevet en drøm, og derfor kastede han fredag håndklædet i ringen, fortæller han til Avisen.dk.
Ifølge Christian dropper de sønderjyske virksomheder at tage lærlinge ind, fordi arbejdstempoet er højt. Derfor er der ikke tid til de fejl, som en ung, uerfaren lærlig uundgåeligt vil begå. Det bekræfter uddannelseskonsulent ved EUC Syd, Finn B. Jacobsen over for Avisen.dk.
Christian ville gerne være mekaniker, men dropper uddannelsen, da han ikke kan få nogen praktikplads. Foto: Privat
Kæmpe mangel på mekanikere
Men det er helt tosset, at virksomhederne ikke tager flere lærlinge. Det mener Mie Dalskov Pihl, som er økonom og chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
- Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen, når man tænker sådan. Når man tager lærlinge, er man også med til at sikre, at man selv har arbejdskraft om fem-10 år. Mange lærlinge bliver nemlig i virksomheden efter uddannelsen. Man tænker alt for kortsigtet, hvis man ikke vil tage lærlinge, siger hun til Avisen.dk.
Over den sidste årrække har regnemaskinerne hos landets økonomer igen og igen vist, at vi kommer til at mangle titusindvis af faglærte. Senest viste en opgørelse fra Dansk Arbejdsgiverforening, at vi allerede i 2025 vil mangle næsten 9.000 mekanikere. Alligevel var der ingen praktikplads til Christian Harder.
Artiklen fortsætter efter grafikken
Penge i samfundskassen
Når en ung dropper at blive faglært, er det ikke kun ærgerligt for den enkelte. Det er også ærgerligt for samfundsøkonomien, forklarer Mie Dalskov Pihl. For sammenligner man de faglærtes skattebetalinger med udgifter til uddannelse og overførselsindkomster, bidrager en faglært med 3,1 millioner kroner mere end en ufaglært.
- Det er en virkelig god forretning, når en ung bliver mekaniker eller en anden type faglært. Derfor er det selvfølgelig også ret mange penge, samfundet går glip af, når en ung må droppe uddannelsen, siger Mie Dalskov Pihl.
Christian er ikke alene
Christian Harder fra Sønderjylland er langt fra den eneste mekanikerelev, som ikke har kunnet finde en læreplads.
Ganske vist er omkring 2.300 unge i lære som personvognsmekaniker. Men samtidig var der i januar 255 unge fra samme uddannelse, som enten var i skolepraktik, blev undervist i virksomheder eller hverken var i skolepraktik eller normal praktik.
Artiklen fortsætter efter grafikken
Det er ærgerligt, for netop erhvervsuddannelserne tjener sig selv hjem lynhurtigt.
- En erhvervsuddannelse har typisk tjent sig selv hjem, allerede når den unge står med svendebrevet i hånden. Det skyldes, at der ikke er så meget undervisning, og at de unge tjener deres egne penge og betaler skat, når de er ude i praktik. Derfor er det en rigtig god forretning for både den enkelte og samfundet, forklarer Mie Dalskov Pihl.