Virksomheder skal have en smertefuld økonomisk lussing, hvis de smyger sig uden om at tage elever. Det skal ikke kunne betale sig at lade være med at tage unge ind i uddannelse, hvis man på nogen måder kan.
Den melding kommer fra Dansk Folkepartis ordfører for erhvervsuddannelse, Marlene Harpsøe. Hun kommer med meldingen til Avisen.dk i forbindelse med, at fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen fredag morgen mødes til treparts-forhandlinger.
- Nu skal det simpelthen være slut med, at man som virksomhed kan slippe afsted med at udvise en lad og ligegyldig holdning til uddannelse af unge. Der er en del især store virksomheder, som er skurke i det her spil, siger Marlene Harpsøe til Avisen.dk.
Hun skruer bissen på, fordi omkring 10-11.000 unge står og mangler en praktikplads.
- Når de nu sidder i treparts-forhandlingerne, har de en historisk mulighed for virkelig at gøre noget ved det mangeårige problem med manglen på praktikpladser. Den mulighed må ikke forpasses!, siger Marlene Harpsøe.
(Artiklen fortsætter under grafikken)
Klækkelig bøde
Dansk Folkeparti foreslår, at myndighederne vurderer, hvor mange praktikpladser hver virksomhed bør oprette. For hver gang virksomheden ikke tager en lærling ind, skal den straffes økonomisk ved at blive opkrævet et beløb svarende til en lærlingeløn plus 25 procent oven i.
Det vil gøre, at hvis man som virksomhed for eksempel ikke tager en kontorelev, kan man ifølge Avisen.dk's beregninger risikere at skulle betale 169.000 kroner om året. Det er langt, langt mere, end hvad arbejdsgivere uden lærlinge nu må slippe til ordningen Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).
- Der skal være et meget kraftigt incitament til arbejdsgiverne til at tage lærlinge. Det skal virkelig ikke kunne betale sig at lade være, siger Marlene Harpsøe.
S vil have mere gulerod og pisk
Socialdemokratiet vil også gerne have, at der bliver sendt tydelige signaler til arbejdsgiverne om at tage flere elever. Det oplyser Mattias Tesfaye, som er partiets ordfører i forhold til erhvervsuddannelse.
- Jeg synes, AUB-bidraget skal hæves med omkring 30 procent, sådan at udbetalingerne kan blive betydeligt større til de virksomheder, som tager elever, siger Mattias Tesfaye til Avisen.dk og fortsætter:
- Vi skal belønne de virksomheder, som uddanner unge, langt mere end i dag og tilsvarende ’straffe’ dem, som ikke tager ansvar på sig.
Alle virksomheder betaler i år 2.720 kroner pr. fuldtidsansat til ordningen med AUB. Pengene går til, at virksomheder med elever får refunderet løn- og transportudgifter, når deres elever er på skolebænken.
Ordningen tilskynder altså chefer til at tage lærlinge og straffer dem indirekte for at lade være.
Tidligere på foråret meldte formændene for fagforbundene HK, 3F og Dansk Metal ud, at de ønsker, at arbejdsgiverne får mere pisk og gulerod via AUB-ordningen.
- Virksomheder er drevet af sorte tal på bundlinje, og dem får man kun, hvis man har velkvalificeret arbejdskraft. Der er ikke anden vej end at skubbe til arbejdsgiverne godt og grundigt, sagde formanden for 3F, Per Christensen, til Ugebrevet A4.
Frygter mangel på faglærte
Marlene Harpøse frygter, at det kan få alvorlige konsekvenser, hvis treparts-forhandlingerne ikke leverer flere praktikpladser.
- Hvis ikke vi gør noget nu, kommer vi i 2025 til at mangle 41.000 faglærte, viser beregninger. Så skal vi til at have endnu flere fra Østeuropa til at arbejde her, og det er jo helt fjollet, når der er unge danskere, som kan og vil være faglærte, siger Marlene Harpsøe.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har luftet tanken om at udstede en garanti for, at unge på vej til at blive faglærte kan få en praktikplads. Hvordan det skal ske i praksis, er han ikke kommet med bud på.