Selvom danskerne har optaget dyre forbrugslån i rekordtempo gennem de seneste fire år, så er der stadig ingen grænse for, hvor meget lånefirmaer og kreditinstitutter må tage for at låne penge ud.

Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen (K) afviser at indføre et loft over priserne, fordi hun mener, markedet vil lægge sig fast på loftet og ødelægge konkurrencen.

Men det argument er Forbrugerrådet helt uforstående overfor. Her foreslår man at lægge loftet på Nationalbankens diskontoen plus 15 procent - dvs. i øjeblikket omkring 19,5 procent.

"På den del af markedet med hurtige forbrugslån, der ligger renterne generelt over 20 procent. Så de vil kun blive billigere. Det svarer også til, hvad man har indført i Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig," siger økonom Troels Holmberg til Nyhedsbureauet Newspaq.

Heller ikke i de danske banker og realkreditinstitutter vil det ødelægge konkurrencen, mener han.

"Hvis der bliver indført renteloft går Danske Bank jo ikke ud og fordobler deres rente på kassekreditten. Den del af markedet, hvor der bliver foretaget kreditvurderinger, bliver ikke påvirket af et renteloft. Her bliver priserne holdt nede af konkurrencen."

Danskernes forbrugslån er de seneste fem år steget fra 14 til 21 milliarder kroner, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Fem procent af danskerne er desuden så dårlige til at betale deres regninger, at de står opført i RKI.

Troels Holmberg mener, danskerne betaler en høj pris for, at politikerne ikke har lyst til at indføre regler på lånemarkedet.

"Et af problemerne i Danmark er, at overgældssætning ikke står højt på politikernes liste. Vi halser også langt bagefter et land som Sverige, når det kommer til rådgivning. Her har man 137 offentlige tilbud om gældsrådgivning. Velfærdsministeriet herhjemme har afsat penge til et tilbud baseret på frivillig arbejdskraft, men det er ikke begyndt endnu," siger han.