Tv-netværket Fox News i New York har igen formået at gøre sig selv til en del af den amerikanske valgkamp i stedet for at dække den.
Omkring 150 demonstranter har taget plads foran Fox News' bygning i New York for at protestere imod det, de mener er en unfair og racistisk dækning af Barack Obama, Demokraternes præsidentkandidat.
De har samlet over 600.000 protestunderskrifter imod tv-dækningen.
Fox News beskyldes for at fokusere på, at Obama er sort og insinuerer, at han er terrorist.
Fox News har blandt andet kaldt Obamas hustru Michelle for "Osamas baby mama," et udtryk som kan give associationer til fortidens raceadskillelse i USA.
I en anden episode kaldte en kommentator på Fox News Obama for Osama, og jokede med, at de begge burde henrettes.
- Det er aldrig sjovt, når man putter racisme på landsdækkende tv og kalder det for nyheder, siger Andre Banks fra gruppen ColorOfChange, som er medarrangør af demonstrationen til Reuters Bureau.
Da Obama og hans hustru slog næverne sammen, kaldte en Fox-vært det for et "terrorist-håndtryk." Talkshowværten Bill O'Reilly, der er kendt som en aggressiv vært, der under interviewet har for vane at kalde sine gæster for idioter eller anti-amerikanere, sagde, at man burde "lynche" Obamas hustru.